Booking af lokaler på Egtved Bibliotek

Her finder du information og retningslinjer for lån eller leje af foredragssal og mødelokaler på Egtved Bibliotek, Roberthus.

Når du laver et offentligt arrangement (et møde, et foredrag, en filmforevisning etc.), kan Roberthus tilbyde:

Hvem kan låne/leje lokalerne?

Icon Description

Roberthus er indrettet for at støtte det lokale kulturliv. Alle folkeoplysende foreninger og andre almennyttige foreninger, organisationer, grupper af borgere m.fl. kan låne lokaler i Egtved borger- og kulturhus til foreningsaktiviteter og arrangementer, hvor der ikke opkræves entré.

Ved lukkede arrangementer eller offentlige arrangementer, hvor der opkræves entré, kan lokalerne lejes mod betaling.

Hvad koster det?

Icon Description

Opkræver I entré, eller er det et lukket arrangement, gælder følgende priser (pr. 1/1 2024):

  • Mediesalen : 400 kr. for en halv dag / 800 kr. for en hel dag
  • Mødelokaler: 250 kr. for en halv dag / 500 kr. for en hel dag

Generelle betingelser for udlån af lokaler

Icon Description

Lokalerne må ikke anvendes til:

  • Arrangementer, der tjener salgs- og reklamemæssige formål
  • Arrangementer af privat karakter
  • Arrangementer af kontinuerlig virksomhed, fx til et kursusforløb eller en række af foreningsmøder

Lokalerne kan som udgangspunkt benyttes mellem kl. 8.00 og kl. 22.00. Der kan dog træffes særlig aftale om et senere sluttidspunkt, dog ikke senere end kl. 24.00

Der må ikke indtages alkohol i de udlånte lokaler i bibliotekets åbningstider.

Efter aftale med biblioteket kan der dog ved særlige arrangementer søges om engangsbevilling til udskænkning af alkohol. Engangsbevillingen søges hos landsbevillingsnævnet.

Lokalerne skal afleveres i samme stand som modtaget. Der vil være erstatningspligt på ødelagte ting. Kontakt Egtved Bibliotek på 76 81 34 70 eller via mail egtved@vejlebib.dk, hvis noget er blevet ødelagt eller gået i stykker.

Huset er røgfrit.

Praktiske oplysninger

Icon Description

Adgang og alarm

Du låser dig ind i bygningen med sit sundhedskort og kode til biblioteket. Den der booker har ansvar for, at lokalerne benyttes til de aktiviteter, der er aftalt og indenfor de tidsrum, der er aftalt.

Vær opmærksom på, alarmsystemet aktiveres, hvis du bevæger sig udenfor borgertorvet, biblioteket og mødelokalerne. Der er overvågning i bygningen. 

 

Oprydning

Brugerne sørger selv for oprydning. Stole og borde stilles på plads, vinduer lukkes og lyset slukkes.

 

Café

Der er tekøkken med mulighed for at lave te og kaffe, og der er mikroovn, køleskab og opvaskemaskine. P.t. er der kopper til 50 personer. Service skal stilles i opvaskemaskinen efter brug. Brugerne må gerne selv medbringe mad og drikkevarer.

 

Toilet

Der er handicaptoilet ved siden af salen. Derudover er der tre toiletter ved mødelokalerne, samt i bibliotekslokalet.

 

Udstyr

Der er ekstra stole i opbevaringsrummet ved indgangen. Brugerne flytter selv borde og stole.

I salen er der klaver og højskolesangbøger, projektor til bærbar computer, lærred på bagvæggen samt whiteboard.

I mødelokale 1 er der flipover og en skærm, hvor du kan tilslutte din pc.

I mødelokale 2 er der en skærm, hvor du kan tilslutte din pc.

 

Fejl og mangler

Henvendelse til Egtved Bibliotek.

Booking

Icon Description

Tjek her på hjemmesiden, hvornår lokalerne er ledige og ring eller skriv til Egtved Bibliotek på tlf. 76 81 34 70 eller via mail egtved@vejlebib.dk.