Tags
Filosofiske samtaler-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Farveriet, Køkkenet
- Spinderigade 20
7100 Vejle
- Bibliotek
- Vejle Bibliotek - Farveriet
Filosof Jakob Lovas åbner aftenen med et oplæg om forholdet mellem menneske og teknologi, og om de etiske, sociale og eksistentielle spørgsmål, som AI rejser. Herefter møder vi en medarbejder fra ENIGMA – museet for post, tele og kommunikation – som arbejder med AI i museets formidling og undersøger, hvordan digitale teknologier påvirker vores hverdag og vores måde at forstå verden på. Med afsæt i museets arbejde med kommunikation, digital kultur og teknologihistorie bringes praksisnære eksempler og erfaringer ind i samtalen.
Sammen undersøger vi, hvordan vi kan forstå – og måske genforhandle – det menneskelige i en tid, hvor maskiner ikke blot hjælper os, men også påvirker vores valg, vores adfærd og vores blik på hinanden.
Aftenen afsluttes med fælles refleksion og samtale.
Gratis entré - husk at bestille billet.
Om Jakob Lovas
Jakob Lovas er filosof med baggrund i filosofi og kritisk teori fra Københavns Universitet og Ludwig Maximilian Universität i München. Han har i mange år undervist i filosofi og arbejdet med at bringe filosofiske perspektiver i spil i både undervisning, organisationer og hverdagsliv. Jakob rådgiver ledere og fagprofessionelle i at bruge nysgerrighed som drivkraft for læring, samtale og refleksion – og hans formidling er kendetegnet ved ro, klarhed og en evne til at åbne spørgsmål, der sjældent har enkle svar.
Om Filosofiske samtaler
Filosofiske samtaler er en serie aftener, hvor vi undersøger nogle af de store spørgsmål, der følger os gennem livet – men som vi sjældent får tid til at dvæle ved. Hver gang indleder filosof Jakob Lovas med et oplæg, der folder aftenens tema ud og sætter tankerne i bevægelse. Derefter følger en samtale med en inviteret gæst, som bringer personlige eller faglige erfaringer ind i dialogen.
Aftenen afsluttes med fælles refleksion, hvor vi sammen undersøger det, vi ikke altid får talt om i hverdagen – og måske går hjem med nye perspektiver, snarere end endelige svar.
Formatet kræver ingen særlige forudsætninger: kun nysgerrighed, åbenhed og lysten til at tænke sammen med andre.