Danmarkshistorien set gennem et vandmærke (farvel til 1000-kronesedlen)

Indrømmet, det var clickbait og selvfølgelig ikke dén Hans Christian Andersen, men blot en navnebror, som du kan læse mere om nedenfor.

Nu til indholdet.

EU-landene rykker i øjeblikket sammen i bussen, som en lille tegnet gælisk landsby, og den danske regering køber helhjertet ind på det europæiske sammenhold. Møntfoden i Danmark hedder dog stadig ’Krone’ selvom drømmen om Euroen igen spjætter i krogene på Christiansborg. Mange af os har stærke kulturelle holdninger til vores betalingsmidler, og nu bliver en lang række af dem udfaset, da det fra d. 31. maj 2025 kun vil være muligt at betale med fire sedler med bro-motiver, nemlig 50-, 100-, 200-, og 500-kronesedlerne.

Hvor mange økser koster en ko?

Betalingsmidlernes historie er lang og spændende, og vil du vide, hvordan vi gik fra en bytteøkonomi (hvor kilo korn modsvarede bjørneskind) til i dag, hvor selv dankortet er truet som en oldnordisk opfindelse, så er denne kortfattede artikel fra videnskab.dk ganske overskuelig og lærerig: Hvad ligger til grund for penges værdi? 

Også bogen Tænkepauser 117: Penge fra Aarhus Universitetsforlag giver en rolig indflyvning til et kæmpestort og komplekst emne.

Kroner, kultur og kreativitet

Kulturelt har den danske krone vist sig at have ganske stor betydning, hvilket man også kunne læse ud af den ophedede diskussion i år 2000, om hvorvidt Danmark skulle have Euroen i stedet for kronen. Læs blandt andet artiklerne Identitet og Euro og Vi er danskere – og europæere fra Folkevirke, der udkom inden afstemningen og dermed var et indspark i ja/nej-debatten. Og fordi penge har så stor kulturel betydning, har mange mennesker gennem tiden også været utroligt kreative med udgangspunkt i penge enten af politiske årsager eller for at skabe debat. Læs blandt andet om, hvordan journalisten Jacob Ludvigsen oprettede Bornholms nationalbank og satte bornholmske dalere i omløb på solskinsøen: De fire dage Bornholm havde sine egne penge fra Kulturhistorisk Årsskrift. Eller se eksempler på broderede pengesedler Københavnske broderier med motiv fra Nationalbankens første pengeseddelserie fra Nordisk Numismatisk Unions medlemsblad.

I forbindelse med genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920, var nødpenge et middel til at påvirke holdninger og tilhørsforhold, det kan du læse om her: Den slesvigske sprogstrid på nødpengesedler fra Sønderjysk Maanedsskrift.

Selvfølgelig findes der også talrige eksempler på fremstilling af penge for egen vindings skyld. Et af de mere spøjse er: Falskmøntnerbanden i Kolding 1919 fra Koldingbogen – det er her Hans Christian Andersen kommer ind i billedet, han var nemlig hovedmanden bag en stor produktion af finske mark og desuden tømrermester fra Odense – ikke eventyrforfatter. 

Æstetikken og symbolikken

Rigtig mange har en holdning til æstetikken, motivet eller symbolikken på vores sedler. Store danske personligheder har i mange år (og af flere omgange) prydet sedlerne, det samme har motiver, der var ”typisk danske”, så som det røde egern, bonden der pløjer sin mark eller solvognen. Vi dykker altså ned i folkesjælen, ned til det Danmark, vi er rundet af, dét, vi har til fælles, når vi hiver en hundredelap op af tegnedrengen. 

Og det er alt sammen meget godt, men denne samhørighed har også sine poler, for nogle røster vil mene, at der bliver romantiseret og idylliseret, mens det egentlige, mangefacetterede Danmark bliver pakket væk på ”turistpengene”. Således har der i hvert fald lige siden 1947 været diskussion om, hvorvidt vores pengesedler skal afspejle et romantiseret og historisk nationalfællesskab med motiver som fx gravhøje og vikingeskibe overfor den mere socialrealistiske strømning, der vil have røde pølser og husmødre til at pryde vores penge. Alt det kan du læse ganske underholdende og fyldestgørende om i artiklen: At designe danskhed: Forestillinger om nationen på danske pengesedler fra Kulturstudier. Artiklen analyserer designkonkurrencerne om de danske pengesedler i 1908, 1947, 1982 og 2007, og der er adskillige spændende billeder med bud på, hvordan vores penge kunne have set ud, hvis andre kunstnere havde vundet. 

Er sedlen en død sild?

Flere og flere af danskerne har sværere og sværere ved at huske, hvornår vi sidst betalte med kontanter, men det til trods er fysiske penge som betalingsmiddel på ingen måde på vej ud.

Faktisk har nationalbanken varslet en ny seddelserie, hvoraf de første vil finde vej til kasseapparatet og pengepungen i 2028. Temaerne for motiverne er også fastlagt. Det kan du læse mere om på nationalbankens hjemmeside.

Andre finurlige artikler:

Håndgjort seddelpapir i Danmark fra Årsskrift / Museum Silkeborg

Husk…

… at du altid kan finde et væld af artikler fra over 40.000 danske tidsskrifter om alt mellem himmel og jord, der måtte interessere dig via Digital Artikelservice.

Og via Pressreader kan du altid læse nye aviser og nyeste nummer af blandt andet The Economist og The Wall Street Journal.