Tags
DebutantprisenBibliotek
Vejle Bibliotek - SpinderietTil den festlige prisoverrækkelse, som i år løber af stablen på Vejle Kunstmuseum, kan du møde de to glade vindere og høre dem læse op fra deres debutværker, mens den benhårde, men yderst kompetente, jury motiverer valget af de to prismodtagere.
Festlighederne skydes i gang af formand for kultur- og idrætsudvalget Dan Arnløv og bibliotekschef Mette Strømgaard Dalby. Derefter får vi som altid besøg af en særlig gæst. Hvem det er, vil blive offentliggjort her på siden, når tiden nærmer sig.
Gratis entré - bare kig forbi.
Om prisen og juryen
Adskillige litterære talenter har fået kickstartet deres forfatterkarrierer med Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, og igen i år er juryen klar til at udnævne årets to mest talentfulde debutanter og overrække dem hver 50.000 kr.
Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturanmelder Lars Bukdahl, gymnasielærer Rasmus Storm, bibliotekarerne Else Zakarias og Joan Høeg fra Vejle Bibliotekerne og fondsbestyrelsesmedlem Marie Mygind Bojsen.