Kopiering og ophavsret

Må man kopiere et kapitel fra en bog eller downloade en artikel? På denne side kan du finde de gældende regler for kopiering af trykte og digitale materialer.

Kopiering af trykte materialer

Icon Description

Bøger, tidsskrifter og aviser

  • Det er tilladt at fotokopiere korte afsnit af bøger og af artikler i tidsskrifter og aviser til eget brug / brug i egen husstand.
  • Det er ikke tilladt at scanne en digital kopi = indscanne afsnit af bøger og artikler, og videresende kopien via mail eller sms. 
  • Det er tilladt at fotokopiere på kopimaskiner, der er stillet til rådighed på biblioteker og andre offentlige institutioner, da de ikke er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.

Noder

  • Det er ikke tilladt at benytte fotokopimaskiner på biblioteket til at tage fotokopier af noder eller til at scanne noder til digitale kopier.

Kopiering af digitale medier

Icon Description

CD’er, CD-rom'er og DVD'er

  • Det er ikke tilladt at kopiere cd’er, cd-rom'er eller dvd'er, som du har lånt på biblioteket. 
  • Det er ikke tilladt at anvende bibliotekets pc'er til kopiering af musik, lydbøger, film eller spil.

Onlineressourcer

  • Det er tilladt at printe og downloade artikler fra online tidsskrifter til eget brug.
  • Det er ikke tilladt at videresende materiale, du selv har downloadet eller som er blevet blevet downloadet og sendt til dig, eller som du har modtaget i elektronisk form fra andre biblioteker.
  • Det er tilladt at printe og downloade bøger fra OECD og danske statslige udgivere.
  • Det er kun tilladt at printe max. 60 sider fra Ebrary. Det er ikke tilladt at downloade fra Ebrary.
  • På Infomedia er det ikke tilladt at at printe og downloade fra Dagbladet Børsen.
  • Nogle databaser kan kun benyttes på biblioteket på grund af licensvilkår. Det er ikke tilladt at printe eller lave digitale kopier fra disse betalingsdatabaser.