Halfdan Rasmussen

En sommerdag i 1986 befandt jeg mig i Saunte i Nordsjælland. Det var regnvejr, og jeg var på vej ned ad Tycho Jessensvej. Et stykke nede ad vejen kom en lille mand med en meget stor paraply mig i møde. 

Da han mødte mig, sagde han: ”Bent Rasmussen, I presume!” Det var Halfdan Rasmussen (1915-2002), som jeg skulle interviewe i anledning af, at han og Ib Spang Olsen (1921-2012) skulle modtage Danmarks Skolebibliotekar-forenings Børnebogspris 1986 for den herlige billedbog ”Tante Andante”. Han var nem at komme i kontakt med, og jeg fik masser af stof til portrættet af ham og Ib Spang Olsen.

Bl.a. fortalte han, at han egentlig var indstillet på at blive frivillig i den spanske borgerkrig i slutningen af 1930´erne og var sammen med en kammerat kommet helt frem til grænsen mellem Frankrig og Spanien, men da det kom til stykket, turde han ikke gå længere, modsat forfatteren og maleren Gustaf Munch-Petersen, der mistede livet efter ganske få dage som kriger.

Halfdan Rasmussen er født 1915 i København. Hans far, der kom fra Lolland, var arbejdsmand, og moderen, der stammede fra Småland i Sverige supplerede familiens indtægt med en rulleforretning, der var indrettet i det ene af lejlighedens to værelser.

Halfdan Rasmussen debuterede med et digt i det syndikalistiske blad ”Arbejdet”, og hans første digtsamling. ”Soldat eller menneske”, udkom i 1941, men for i det hele taget at få den ud måtte han for forlaget lave en subskriptionsliste, så man var sikker på at få i hvert fald et vist antal eksemplarer afsat!

Hvorfor blev det lyrikken?

”Jeg kan bedst klare lyrikkens stramme form, der har en disciplin i sig, som jeg godt kan lide. Prosaen keder mig sgu,” svarede Halfdan Rasmussen. I 1977 skrev han sine erindringer som lyrik med illustrationer af Kaj Matthiessen, ”og det var det” blev titlen, et fantastisk smukt værk, som Halfdan Rasmussens søn Tom Nagel Rasmussen har sat i musik. Også ”Fremtiden er forbi” fra 1985 er en anden stærk digtsamling, hvor der ligesom er to linjer, en lidt hidsig og mere politisk betonet, og så en anden mere nænsom. Et eksempel på det sidste, 1. strofe af tre:

Smukt er mennesker som favner;
hæsligt i dæmoners vold.
Vredest tugter den der savner
kærlighed og sammenhold.

Et digt, der er let at lære udenad og let at have med sig!
Ved prisoverrækkelsen på ”Gl. Avernæs” ved Assens i oktober 1986 medvirkede i øvrigt et elevkor fra Kirkebakkeskolen med originale kompositioner af lærer Carl Aage Christensen, der have sat Halfdan Rasmussen-digte i musik. Meget flot musik og meget flot optræden!

En arv

Mens jeg arbejdede på Amtscentralen for Undervisningsmidler (1976-1990), havde jeg en lille sej kollega, Lone Due (1946-2008), som arbejdede i Grafisk Værksted. Hun var blevet skilt og var alene med to store drenge. Lone Due og jeg havde det fint med hinanden, og hun kendte til mine mange forfatterinterviews gennem tiderne, herunder også besøget hos Halfdan Rasmussen. Ulykkeligvis fik Lone Due kræft og døde i 2008, hvor ingen af os længere arbejdede på Amtscentralen.

En dag blev jeg ringet op af en anden fhv. arbejdskollega, der havde været tæt på Lone under hele hendes sygdomsforløb. Hun kunne meddele, at Lone Due havde besluttet, at jeg skulle arve alle hendes Halfdan Rasmussen-bøger. Jeg blev naturligvis dybt rørt over den betænksomhed og modtog efter nogen tid så Halfdan Rasmussen-bøgerne, og det var sager, hvoraf jeg kun havde et par stykker i forvejen, bl.a.:

• Digtsamlingen ”Forventning” (1969) er præget af efterkrigstidens kriseoplevelse og forsøg på en ny tilværelsesfortolkning.
• Digtsamlingen ”Skoven” (1954) med illustrationer af Ernst Clausen er fint sansede digte om planter og naturoplevelser.
• ”Julekalender for voksne” (1965) har digte til de 24 dage i julemåneden.

Og endelig et lille hæfte, ”Digte” fra Nytår 1961 med blot 4 digte.

Børnebøger
 

• ”Så du røgen?” (1978) med illustrationer af Kaj Matthiessen, en billedbog i rødt og sort med tekst på vers om en lille by, hvor intet sker, før den en dag helt indhylles i røg.
• ”Klatteradat” (1978) med illustrationer af Kaj Matthiessen, billedbog om Antons far, der vil tegne sin søn, men kommer til at klatte på papiret. Klatterne bliver til sjove, fabelagtige dyr i røde, sorte og hvide farver, der giver nogle finurlige og vrøvlede rim.

Jeg spurgte til sidst i samtalen Halfdan Rasmussen om, hvordan det kunne blive ved med at strømme, og han svarede: ”Det strømmer sgu heller ikke. Det er svært arbejde. Det sværeste er at få det til at se ubesværet ud. Man kan efterkontrollere ved bl.a. at læse op og høre sig selv, og det gør jeg tit. Ja, jeg gør det næsten altid, og så kan jeg tydeligt høre, når sproget bliver stift og uhåndterligt. I øvrigt indeholder ”Tante Andante” også ældre ting, som jeg har bearbejdet. Bl.a. fra tiden på ”Social-Demokraten”, hvor rimene faktisk blev lavet fra dag til dag. Resten af versene til ”Tante Andante” er så kommet til lidt efter lidt.

Lad pokker ta kanonerne
og krudt og slyngelstreger
når bare anemonerne
må blomstre som de plejer.

For fuglesang og grønne træer
og blomsternes mirakel
er tusind gange mere værd
end ufred og spektakel.

(Fra ”Tante Andante”)            


/ Bent Rasmussen, august 2021