231045-0637: Det berømte CPR-nr.
I anledning af Kim Larsens 80 årsdag
Af Thomas Vilhelm

Det var en af de absolut mest betydningsfulde musikere, sangere og sangskrivere, der forlod os den 30. september 2018 72 år gammel. Havde Kim Larsen stadig været i live, kunne han i dag have fejret sin 80 års fødselsdag, hvilket næppe går upåagtet hen hos hans mange fans og generelt hertillands.
I den anledning har jeg samlet noget stof til minde om denne markante personlighed inspireret af de mennesker, jeg har vendt fænomenet Kim Larsen med, der i bearbejdet form har fundet vej til to af mine bogudgivelser, foredrag og flere Hos Vilhelm udsendelser. Her følger nogle refleksioner, lidt spredt fægtning og enkelte mere eller mindre vilkårlige nedslagspunkter.
Kim Larsen forblev aktiv til det sidste trods smerter og et svigtende helbred - sangene skulle ud og leveres til tiden som aftalt. Derpå kendes en ægte troubadur med respekt for sit erhverv, derpå kendes en levende legende, hvis samlede værker har været en tro følgesvend i de fleste danskeres liv.
I drenge- og teenageårene blev Gasolin’ udgivelserne fejret som en nær skelsættende begivenhed og noteret med sirlig håndskrift på ønskesedlen til jul, hvis ikke der allerede var sparet sammen til vinyludgaverne, eller ens storebror havde været nede i den lokale Fona forretning i Aabenraa for at købe dem.
‘Dette var dit liv, Larsen, og din sangskat endte som en del af vores kollektive bevidsthed. Meget større kan det vel næppe blive. Hvil i fred, du kære spillemand og tak for sangene’, skrev jeg blandt andet hin dag i september 2018, hvor man fik indtrykket af, hele nationen gik i choktilstand.
Kim Larsen rundede de 70 i 2015 og udråbte sig selv som ‘Hele Danmarks nationaltjald’ i et længere og ret sjældent avisinterview. Hvor meget, han har røget af den slags, skal jeg ikke kloge mig på, men konstatere, at de larsenske lieder ofte ramte plet lyrisk og tonalt, hvilket Værsgo (1973) med elskede evergreens som Nanna, Joanna, den fløjtende version af Det er i dag et vejr, Hvis din far gi'r dig lov og Christianshavn Kanal er fornemme beviser på og skaffede albummet en plads i Kulturkanonen.
Uanset om man er fan eller ej, kan Larsens betydning for udviklingen af dansk pop- og rockmusik vanskeligt overvurderes, og det tager Gasolin’ deres væsentlige del af æren for med en række stilskabende albums i 70’erne. Solokarrieren har imidlertid budt på ujævne bump og trættekær rutine undervejs, men det er dog ikke kun derfor, at denne signatur oftest vender tilbage til Gasolin’ kataloget, når de gyldne højdepunkter atter skal findes frem.
På Kloden Drejer Stille Rundt (Efter Endnu en dag, 1976) viste Kim Larsen særlig høj klasse både sprogligt (med væsentlig hjælp fra Mogens Mogensen) og melodiøst i en fremragende og gennemarbejdet produktion masterminded af Roy Thomas Baker, der satte nye standarder for sin tid. Dette flotte eftermæle hverken kan eller skal nogen tage fra manden med den enorme gavflab, der nåede at være på første parket i dansk kulturliv gennem knap 50 år.
1977 gik Gasolin’ til stålet i Sweet Silence studiet med en ung 19-årig Flemming Rasmussen ved knapperne, der hurtigt fik lært at lave den tunge fede rocklyd med diverse tricks i ærmet. Gør det noget er langt mere kontant i udtrykket end det topambitiøse mesterstykke Efter endnu en dag. Lyt blot til sange som Gør det noget, Get On The Train, Jumbo nummer nul og især Kina Rock, hvor den virkelig får høvl. Larsen synger rock og rul med en nerve og kraft, så gnisterne og spånerne fyger om ørerne på en.
Ørehængere og klassikere er der også nogle stykker af: Det bedste til mig og mine venner, December i New York, Strengelegen og Længes hjem. Gør det noget reddede en 13-årig usikker knægts juleaften i familiens skød det år, en gave hvis indhold endnu vækker minder og genklang i 2025.
Samme status har Larsens tredje studiealbum 231045-0637 (1979), der blev yderligere højnet efter følgende rockarkæologiske feltstudier, der indledes med et spørgsmål: Hvad har en Korg Mini Pops trommemaskine anno 1966 med fast tilholdssted i Sweet Silence at gøre med Kim Larsen? Svaret kommer her:
Bemeldte Mini Pops virker stadig, hvilket studiets ejer Flemming Rasmussen og jeg konstaterede, da den under researchen til vores fælles bog Rock & stjernestøv (2021) blev sat til det store grej efter at have lyttet til 231045-0637, hvor den tydeligt høres på Blip Båt og Oles fjerner. Personnummer pladen står fremdeles mit hjerte nær og får et lyt i ny og næ. Herfra er Oles fjerner endt som lidt af en favorit fra et generelt lydefrit udspil.
Nævnte trommemaskine klenodie bruges ligeledes på Det er en kold tid (Østre Gasværk), Kim Larsens bidrag til Christianiapladen fra 1976, hvor Mathilde Bondo aka ‘Lange Lone’ spillede så fint på sin violin. Mini Pops er en gave til Sweet Silence skænket af Franz Beckerlee.
Disse personlige og mere faglige betragtninger om manden, hvis fulde navn lød Kim Melius Flyvholm Larsen, er jo kun små dråber i havet i forhold til den samlede historie, som hovedpersonen beklageligvis ikke længere kan bidrage til. Men ‘The Show Must Go On’, et bonmot jeg tror, Kim Larsen vil nikke ja til, hvor end han befinder sig i det hinsides.
Midt om natten (1983), Forklædt som voksen (Kim Larsen & Bellami, 1986) og Yummi yummi (1988) solgte som kølige læskedrikke under en ulidelig hedebølge, mens Gammel hankat (Kim Larsen & Kjukken,2006), Du glade verden (Kim Larsen & Kjukken, 2012), Øst for Vesterled (Kim Larsen & Kjukken, 2017) og den posthumt udgivne Sange fra første sal (2019) sørgede for en musikalsk vellykket sortie og et værdigt eftermæle i den sidste fase med stemmepragten fuldt ud i behold.
‘Spillemand åh spillemand åh spil for mig Spil en boogie-voogie på din strengeleg - Spille spille spille som en spindetop. Når du først får begyndt, så kan du ikke holde op’. Kim Larsen efterlevede selv opfordringen i omkvædet fra Strengelegen, til han ikke kunne længere til glæde for en stadig støt voksende lytterskare i de fleste sa