Sebastian fylder 75

Sangeren, sangskriveren, komponisten, instruktøren og guitaristen Knud Grabow Christensen (født den 19. december 1949 i Sønderborg) kendes bedst under kunstnernavnet Sebastian. Jeg havde fornøjelsen af at hilse på og blive foreviget sammen med Sebastian under et særligt arrangement på Frederiksberg, der fandt sted i anledning af, at han og webmasteren Christian Winther gerne ville takke dem, der genanmeldte hele bagkataloget i anledning af 70 årsdagen i 2019. Jeg bidrog til samlingen med en revurdering af Gøgleren, Anton og de andre.

Som ekstra bonus fik de omkring 20 fremmødte mennesker en snigpremiere på Sebastian Bands dobbelte livealbum fra oktober 2020, der blev afspillet i fuld længde i lækker lydkvalitet over Soundscape studiets anlæg mixet af stedets ejer Louise Nipper. Jeg nåede at tale lidt med Sebastian, jeg har fulgt gennem knap 50 år siden folkeskolen tiden i Aabenraa, hvor der blev lyttet til pladerne hjemme hos forældrene til ens klassekammerater. Især bed jeg den gang mærke i Hvis du tror, du er noget og Du er ikke alene.

Senere bundfældede især Stjerne til støv (1981) og 80’ernes Boheme (1983) sig i en ung søgende sjæls bevidsthed, der flere årtier senere i skikkelse af en midaldrende mand har 'genopdaget’ Sebastian og fået nye vinkler på musikken gennem arbejdet med Flemming Rasmussen og min bog om Sweet Silence studiet og ved at have haft gæster i studiet i Hos Vilhelm radio-podcast serien, der har indspillet/spillet med og produceret for Sebastian herunder Peter Ingemann, Henrik Strube, Nils Henriksen og Gry Harrit. Her følger nogle udvalgte højdepunkter fra fødselarens lange karriere.

Februar 1971 udkom debuten The Goddess med 11 engelsksprogede sange. Sebastian tog sig af vokalen, akustisk guitar og blokfløjte og fik assistance af Peer Frost, Peter Ingemann, Andrew John og Carsten Smedegaard. Det musikalske udtryk pendler mellem folk-rock, singer-songwriter og rock. Tekstsiden tager politiske og socialrealistiske emner op ud over de obligatoriske kærlighedsballader, hvilket minder om indholdet på de efterfølgende dansksprogede produktioner.

The Goddess klarede sig pænt med et salg på 10.000 eksemplarer. 1981 udkom opsamlingsalbummet First Time Around med næsten hele The Goddess i originaludgaven plus de øvrige engelsksprogede numre Monkey og Time For Loving fra ep'en Lossepladsen bløder (1971).

Den 17. oktober 1972 blev Sebastians dansksprogede gennembrud Den store flugt udsendt via EMI/Harvest. Der lægges ud i fornem stil med Når lyset bryder frem, Sebastian når han er allermest nærværende musikalsk og lyrisk. Der følges op med den akustisk guitarbårne Lidt for lidt og den mere jazzrockede Da verden skreg, hvor Knud Bjørnø lader tenorsaxen tale, og Alex Riel skubber de rette steder med sit dynamisk sprælske spil.

Hvis du tror du er noget beretter om en kvindes trængsler i den såkaldte velfærdsstat, mens hun går til grunde socialt, psykisk og jobmæssigt i et mandsdomineret samfund. Rose sætter en tyk tuschstreg under Sebastians kvaliteter som melodimager med det poetiske omkvæd ‘Rose står og ser på - Vi reder din seng - Dit vinterhi - Men Rose sir ikke et ord - Hun har så travlt - for hun er fri’. Hertil skal føjes den knap syv minutter lange titelsang, der vokser og vokser mod et nær brusende og berusende klimaks.

Det andet album satte Sebastian på landkortet, hvor han var kommet for at blive. På Den store flugt grundlagdes den kompositoriske formel, der gjorde ham til en af de væsentligste navne bevæbnet med et sangkatalog nærmest uden sidestykke i dansk sammenhæng.

Lige som den vellykkede forgænger Blød lykke (1974) blev Peter Thorup valgt som co.-producer på Gøgleren, Anton og de andre (1975) med en stærkt kørende Sebastian på alle parametre. Særligt i den tindrende smukke Gøgleren, hvor der bliver danset og leet, så det gør ondt helt ind i hjertekulen.

Albummet når stemningsmæssigt vidt omkring og strejfer det politiske med skarpe kanter i Alle mod alle samt Balladen om Anton. Der er ro på, poetisk lune og underfundighed i La Dolce Vita, der blev genindspillet i en længere udgave beregnet for Stjerne til støv. Gøgleren, Anton og de andre er en af mine personlige favoritter og findes nok frem igen i 2025 i anledning af de 50.

Sebastian fortolkede og tonesatte en række af Bertol Brechts tekster med datterens tilladelse på Tiderne skifter (1979) oversat til dansk af Erik Knudsen og Ivan Malinowski. Det lød noget anderledes end, hvad man havde vænnet sig til hos komponister som Hanns Eisler og Kurt Weill, når der kom lyd på Brechts beretninger om alskens uretfærdigheder på denne jord.

Resultatet er sublim lydkunst midt imellem det akustisk afdæmpede og det storladent orkestrale som i dramaet om Sørøver Jenny, hvor der ruller hoveder i revolutionens nådesløse navn. Holdet af musikere, korsangere og øvrige gæster på Tiderne skifter tæller Alex Riel, Bo Stief, Palle Mikkelborg, Kenneth Knudsen, Anne Linnet, Lis Sørensen og pladens producer Nils Henriksen. Senere i 1979 udsendte Sebastian sågar endnu et hovedværk, nemlig Cirkus Fantastica.

Tysk kabaret fra 30’erne møder Fellinisk filmstemning, valsetakt, kontant rock i genindspilningen af Hvis du tror du er noget, den ambitiøst anlagte American Dream, landeplagen Den lille malkeko og parodi på manegetrommerummet i titelsangen. Niveauet er tårnhøjt. Ud over Knudsens keyboarddriblerier bydes der på Michael Friis’ melodiske syngende bas, Alex Riel’ opfindsomt levende trommespil og Lis Sørensens velklingende vokalarbejde. Nils Henriksen sad atter i producerstolen og tilførte helheden et ekstra touch med sit kompetente guitarspil.

Sebastian er en kunstner af unik støbning, og de bedste sange forædles af en tidløshed, der har fundet vej til manges lydspor i barndommens, ungdommens og voksenlivets land. Som knægt og teenager roterede Lossepladsen bløder, Når lyset bryder frem, Hvis du tror, du er noget, Du er ikke alene, Stille før storm og 80’ernes Boheme på min indre grammofon med betydelig resonans i forhold til, hvordan verden så ud omkring en.

Gennem 10 år satte Peter Thorup og Nils Henriksen betydelige aftryk som producere i tæt samarbejde med Sebastian. En stor del af arbejdet foregik fra 1976 i Sweet Silence studiet, hvor teknikere som Freddy Hansson og Flemming Rasmussen sørgede for at få det hele ‘i kassen’ med størst mulig detaljerigdom i lydbilledet.

Som lyriker formår Sebastian at kombinere det personlige med det politiske uden at forfalde til firkantede paroler og ideologiske kamperklæringer. Det sikrer et almenmenneskeligt perspektiv med observationer fra tilværelsen omkring ham præget af gøgl, cirkus, tragikomedie, ensomhed, social deroute og skæbnesvangre tildragelser fortalt i et metaforisk billedsprog.

Rent stilistisk har Sebastian jongleret med folk, viser, singer/songwriter, rock, pop, fusionsjazz og et snert af avantgarde, hvor det komplekse altererer med det enkle - han evner det meste inklusiv opsætning og iscenesættelse af korværker, musicals og musikdramatik generelt. Sebastian vendte i 10'erne og 20'erne tilbage til mere velkendte farvande og viste med albums som Øjeblikkets mester (2011), Hun nåede at klappe hunden (2019), Tidløs erindring (2021), Dengang det var før (2022), Hjertedanser (2023) og senest med Hvor er vi nu? fra september i år, at der stadig er nok af vedkommende sange at tage af.

Desuden turneres der jævnligt både solo og med et lydhørt band i ryggen. Den 29. september 2024 modtog Sebastian Det Danske Rockakademis hæderspris i Amager Bio, hvor han gav nogle numre med husorkesteret Burnin Red Ivanhoe og for en kort stund blev genforenet med Lis Sørensen, der ligeledes blev tildelt en hæderspris, da de sammen kastede sig ud i en akustisk version af Stille før storm.

I år gik Musikforlæggernes ærespris til Sebastian for sin livslange indsats en anerkendelse, der skal være ham mere end blot vel undt som alle de andre priser og hædersbevisninger, der er blevet denne melodiens mester og troubadour af tiden til del.