Rejsen til Månen
Måske har du alderen til at kunne huske menneskets første skridt på Månen, som fandt sted den 21. juli 1969? Det meste af Verden så til, mens Neil Armstrong satte de første aftryk på Månens overflade. Men hvad var egentlig gået forud for denne fantastiske rejse?
Her følger en kort gennemgang, men du kan læse meget mere i bøgerne nederst.
Det hele starter med udviklingen af raketfremdriften under 2. Verdenskrig, hvor den tyske forsker Wernher von Braun, som var med til at udvikle raketterne V1 og V2, bosætter han sig i USA, og bliver en af de ledende forskere på det amerikanske rumprogram.
Efter krigen starter et kapløb mellem USA og Sovjet, om at udvikle den nye raketvidenskab. Alligevel kommer det som en overraskelse for alle, da Sovjet sender Sputnik, den første satellit, i kredsløb om Jorden den 4. oktober 1957. Kort tid efter, den 3. november samme år, er Sovjet også de første til at sende et levende væsen ud i rummet, nemlig hunden Laika. Og ikke nok med det. Den 12. april 1961 bliver Jurij Gagarin, som det første menneske, sendt i kredsløb om Jorden i Vostok 1. Dermed er grunden lagt til et hektisk kapløb mellem USA og Sovjet om at udforske rummet. Amerikanerne sender Alan Shepard ud i rummet i maj 1961 i rumfartøjet Freedom 7, så de følger tæt efter Sovjet.
Hvad angår Månen, så lykkedes det for Sovjet at sende flere sonder til Månen i slutningen af 50’erne, og USA i starten af 60’erne. De fleste har som mål, bare at ramme Månen, hvilket ikke er så nemt som det lyder. Faktisk rammer flere af sonderne forbi.
I midten af 60’erne gennemfører både USA og Sovjet flere rumprogrammer. USA med Mercury og Gemini, og Sovjet med Vostok og Voshkod. Erfaringen med disse programmer ruster begge nationer til den yderligere udforskning af mennesket i rummet, og ikke mindst kapløbet til Månen.
I 1961 starter USA sit måneprogram Apollo op. Sovjet arbejder i løbet af 60'erne også på et måneprogram, som dog ikke når i mål før USA, og begge landes bestræbelser bliver ikke ikke uden omkostninger, da der går menneskeliv tabt i det hektiske kapløb, begge dele i 1967. I januar brænder 3 astronauter inde under en prøve i en kapsel til Apollo 1. I april brænder en sovjetisk kosmonaut ihjel på vejen hjem til Jorden I sin kapsel.
Apollo programmet går efterhånden ind i sin afgørende fase, hvor der først bliver testet i Jordens nærhed. Men i december 1968 flyver den første bemandede mission mod Månen med Apollo 8. Det er første gang det skal forsøges at gå i kredsløb om Månen, og alt kommer til at foregå planmæssigt.
Den 16. juli 1969 begynder 110 meter høje Saturn 5 raket med Apollo 11 så sin rejse mod Månen. I toppen af raketten sidder Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins fastspændt. Ved ankomsten til Månen, går astronauternes fartøj i kredsløb om vores nabo. Collins bliver tilbage i kredsløb i Service modulet ”Columbia” og Armstrong og Aldrin begynder nedstigningen til Månens overflade i månemodulet ”Eagle”. Den 20. juli klokken 15:17:04 sætter Armstrong Eagle ned på månen, og fortæller en ventende verden, at ”The Eagle has landed.” 6 timer senere kan Armstrong så sætte det første fordspor på Månen med de ikoniske ord: ”That’s one small step for man, one giant leap for mankind.”
Efter Apollo 11 bliver der sendt yderligere 6 raketter til vores nabo, men det er kun de 5 der lander på overfladen. Nogle vil måske huske, at Apollo 13 fik problemer på vej til Månen, fordi en brændstoftank sprang i luften. Besætningen gjorde opmærksom på problemet med de berømte ord: ”Houston, we have a problem.”
Men alle besætninger i Apollo programmet kom godt tilbage til Jorden, og programmet blev lukket ned, blandt andet fordi folk tabte interessen for vores nærmeste nabo i rummet.
Der efter følger en tid med ubemandede missioner til Mars og de ydre planeter i vores solsystem. Den Internationale Rumstation ISS er stadig i kredsløb om Jorden, og i en periode bruger USA rumfærgen til rumfart. Blandt andet bringes Hubble rumteleskopet på plads om vores planet. Men rumfærgen har også sine uheld, blandt andet da Challenger eksploderer kort tid efter start den 4. april 1983, og Columbia ulykken den 1. februar 2003, da færgen splintres på vej tilbage til Jorden.
Efter rumfærgerne, er der også kommet private firmaer ind i rumfarten, blandt andet SpaceX, som ejes af Elon Musk, som også er kendt for bilmærket Tesla.
Andre nationer er begyndt at vise interesse for Månen igen, blandt er Kina den 3. januar 2020 landet på månens bagside med Chang’e 4. Senere er det meningen at nationen skal sende mennesker til Månen.
USA har også planer om at sende mennesker til Månen igen i 2024. Programmet hedder Artemis, som er Apollo’s tvillingesøster. Det vil være en kvinde og en mand der bliver sendt afsted til den tid. Formålet med de næste amerikanske besøg på Månen, er blandt andet at lave en base, som kan gøre turen til vores naboplanet Mars nemmere.