Fra spas til gys: 5 forskellige spøgelser
Vi dykker ned i nogle af de forskellige gengangere, du kan møde i litteraturen
Af Biblioteket
Det første afsnit af podcasten BIBLIOTEK X handler om det mest grundlæggende af alle gysets skræmmende skabninger: spøgelset.
For 2500 år siden blev der tegnet på en stentavle et sted i Babylonien. Det er den ældst bevarede afbildning af et spøgelse. For næsten 2000 år siden skrev en romersk forfatter ved navn Plinius den Yngre en historie ned, den ældst bevarede spøgelseshistorie. Vores frygt for spøgelserne går langt tilbage - og deres oprindelse fortaber sig nok i mørket udenfor bålets skær.
Historierne om de døde, der vender tilbage uden krop, er der, hvor vi mennesker ikke længere nøjes med at fortælle historier om den verden, vi kan se, men også om den usynlige verden - og mærker den frydefulde rislen ned ad ryggen, der kommer af gyset. Og det er vi fortsat med i alle årene.
I podcasten kan du dykke dybere ned i efterlivet - og her kan du møde fem af de spøgelser, som litteraturen byder på.
Julespøgelset
Jul og spøgelser hænger sammen - og det er victorianernes skyld. Sammenhængen går selvfølgelig nok længere tilbage, for julen falder midt i årets mørkeste tid, og det er noget, der kalder på historier om de ting, der siger lyde i natten - men briterne gjorde det til en tradition. Og det startede nok med den mest kendte af dem alle: Charles Dickens' "Et juleeventyr" fra 1843.
Her har vi Jacob Marley, der vender tilbage for at advare sin tidligere kompagnon, Scrooge, om, at hans tilgang til verden ikke bringer godt med sig - og dernæst tre mere umenneskelige ånder, der repræsenterer julen.
Med så mange år på bagen er "Et juleeventyr" naturligt nok ikke særligt skræmmende - men den har faktisk stadig en god del humor og glæde, der gør den værd at læse; især til jul, naturligvis. Det viser bare, at ikke alle spøgelser nødvendigvis behøver være skræmmende … selv om vi foretrækker dem sådan.
Det hævngerrige spøgelse
Nogle spøgelser er bundet til et sted, nogle hjemsøger et mennesker. Og så er der dem, der virker, som om de er drevet af en bundløs vrede, som rammer enhver, der kommer i forbindelse med den. Hvis de f.eks. afspiller et videobånd. I dette tilfælde et bånd, der først udsætter seeren for en række surrealistiske klip og dernæst informerer om, at man har en uge tilbage at leve i.
Den næste del af filmen - den del, der forklarer, hvordan man undgår forbandelsen - er blevet spillet over. Men nedtællingen til ens møde med den hævngerrige ånd er allerede begyndt.
Det er plottet i Koji Suzukis "Ring" - og hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi historien især er slået igennem i talrige filmatiseringer på både japansk og engelsk.
Spøgelseshuset eller det hjemsøgte hus
Det hjemsøgte hus er nok en af de ældste og mest brugte litterære spøgelseshistorier. Mange kender sikkert Oscar Wildes historie om Canterville spøgelset fra 1887. Det er dog ikke den, vi har valgt i dag. Det er derimod Stephen Kings roman "Ondskabens hotel" ("The Shining"), der udkom 90 år senere i 1977.
Jack Torrance bliver ansat som opsynsmand på Hotel Overlook i Colorados bjerge. Her skal han overvintre sammen med sin kone og sønnen Danny og passe hotellet, som bliver ufremkommeligt, når sneen falder. Men Overlook er ikke et helt almindelig hotel. I årenes løb er der sket en mængde mord, selvmord og ulykker her, og disse hændelser svæver stadig rundt i hotellets korridorer.
"Ondskabens hotel" byder på en lang række spøgelser, lige fra den tidligere opsynsmand og hans tvillingedøtre, over den druknede kvinde i værelse 217, til Horace M. Derwent, der købte Overlook i 1946.
"Ondskabens hotel" blev filmatiseret af Stanley Kubrick i 1980 og igen til tv i 1997 af Mick Garris.
Det sorgfulde spøgelse
Hvor nogle spøgelser raser mod de levende, er andre så overvældede af sorg, at det påvirker de mennesker, der kommer tæt på dem. Et sådan spøgelse finder vi i Susan Hills "Kvinden i sort" ("The Woman in Black") fra 1983.
Selvom historien starter med at beskrive den sortklædte kvinde, der hjemsøger det ødebeliggende Eel Marsh House, som et vredt og hævngerrigt spøgelse, opdager sagføreren Arthur Kipps, der skal rydde op i papirerne efter den afdøde fru Drablow, et værelse i huset hvor en følelse af sorg overmander enhver, der træder ind. Så det er ikke kun rene negative følelser, der sætter aftryk efter døden.
"Kvinden i sort" er blevet filmatiseret flere gange. Senest i 2011 af James Watkins med Daniel Radcliffe i hovedrollen som Arthur Kipps
Det socialrealistiske spøgelse
Det er måske lidt en selvmodsigelse at tale om et socialrealistisk spøgelse, men i "Ex" af Teddy Vork fra 2012 finder vi et. For hvor spøgelseshistorier ofte foregår for mange år siden, eller fortæller om personer, der har været døde i mange år, så udspiller "Ex" sig i nutiden.
Da Edmund får at vide, at hans gamle kæreste, Regitze, er død, bliver han nærmest besat af at få at vide, hvorfor hun døde som 31-årig. Og så en dag ser han hende. Herfra bliver alt værre. Regitze hjemsøger Edmund, og i forsøget på at finde ud af hvorfor, og hvordan han kan stoppe hende, opdager Edmund en ubehagelig hemmelighed om sig selv, som han tilsyneladende har fortrængt.
Teddy Vork har tre gange vundet Årets Danske Horrorudgivelse. I første episode af Bibliotek X kan du høre et interview med ham, hvor vi bl.a. taler om spøgelser.