Grumme fortællinger fra Danmarkshistorien

”Manden der bar solen” af Kristian Bang Foss

Egtvedpigens verden vækkes til live i denne farverige og handlingsmættede roman, hvor vi er tilbage i den gyldne bronzealder for 3.000 år siden. En tid, hvor man levede i frygt for, at solen ville brænde ud og vinteren aldrig få en ende, hvis man ikke ofrede til solguden. Hovedpersonen er den jyske høvdingsøn Raudon, som kæmper om magten i sin familie og i sin stamme. Bronze er kernen i civilisationen og stammens overlevelse, så Raudon må drage på togter langs floderne til Sydeuropa for at skaffe råstoffer til våben, smykker og offergaver til solguden. Men sydpå er der kampe om ressourcer og folkevandringer på grund af tørke, krige og jordskælv.

Romanen er en brutal fortælling med detaljerede, blodige kampscener, men forfatteren levendegør også bronzealdermenneskets hverdag på bopladserne og det uberørte landskab med elitens gravhøje. ”Manden der bar solen” kan læses som et spejl på vor tid. Bronzealderen var den første globalisering, hvor rejser og handel blev vigtige, men civilisationerne bryder sammen på grund af krige og klimaforandringer.

”Voksbarnet” af Olga Ravn

Med Olga Ravns nye roman bevæger vi os op i tiden til Aalborg i 1600-tallet. En spændende, men tragisk periode i Danmarkshistorien, hvor mange kvinder blev brændt for at have udøvet magi – man anslår at 1000 mennesker blev brændt i perioden. Romanen bygger på virkelige hændelser omkring en række trolddomsprocesser. Olga Ravn har lavet en grundig research til romanen og brugt meget tid i arkiver, hvor hun har læst i kilder fra sager. Hun har været optaget af, hvad datidens almindelige mennesker tænkte, og har derfor læst folkeminder, madopskrifter og håndskrevne magiske trylleformularer. 

Inspirationen til romanen fik hun, da hun læste om adelskvinden Christenze, som sammen med en gruppe kvinder blev anklaget for at have udøvet trolddom og dømt til døden. Christenze mistænkes for at have lavet et voksbarn, en slags voodoo-dukke til skadelig magi. Voksbarnet er romanens stemme, der fortæller om grusomme ting, det har bevidnet. Fortællevinklen gør den til en anderledes bog om forfølgelser af stærke kvinder.

”Rans vilje” af Peder Frederik Jensen

”Rans vilje” er en barsk og vedkommende roman om at overleve naturens hærgen i et fattigt samfund. Romanen er inspireret af virkelige hændelser, der skete i november 1872, da det sydlige Danmark blev ramt af en voldsom stormflod, hvor mange mennesker omkom ved Lolland og Falster.

Hovedpersonen er Roar, en gammel og sær sømand, der har sejlet på de syv verdenshave. Han overlever kun den katastrofale flodbølge, fordi han kender elementerne og kan læse vejr og landskab. Da digerne ved Lolland brister og oversvømmer store dele af egnen, er alt kaos, men Roars hus bliver stående. Han finder en lille pige, der driver alene rundt i vandet i en kasse og tager hende til sig. For at trøste hende, fortæller han hende myter, sagn og historier fra sit hårde og ensomme liv.  Men samtidig han må kæmpe for at beholde sit hus og pigen.

Romanen har mange lag, men ikke mindst er den et vigtigt billede på aktuelle klimaforandringer, og på, at vi ikke har forstået at værdsætte og respektere naturens kræfter.

Denne anbefaling har tidligere været bragt i Ugeavisen Vejle.