Videnskabelige tegneserier
Heisenberg og erkendelsesteori
Oscar K. har skrevet teksten og Teddy Kristiansen har illustreret ”δx·δp↓x >̲ h/4π eller Gensyn med Heisenberg”. Den er lige til at blive svimmel af, da den har erkendelsesteoretisk, filosofisk og videnskabeligt indhold. Den er umulig (i hvert fald for denne læser!) at gengive, men et lille hint om, hvad den indeholder er dette lille citat fra forordet, der (angiveligt!) er skrevet af Niels Bohr: "Denne bog er et eksperiment, der beretter om, hvad mennesker har gjort, og hvad de har lært, en efterforskning af sammenhænge mellem årsag og virkning, som i bedste fald står med en sproglig begrænsning af, hvad der kan siges."
Som undertitlen påpeger, er Werner Karl Heisenberg (1901-1976) en væsentlig person i bogen. Heisenberg stod bag tyske forsøg på at udvikle en atombombe under krigen.
Kvanteuniverset a la Tintin
Heisenberg var også en af grundlæggerne bag kvantemekanikken. I ”Kvanteuniverset” af Thibault Damour (fysiker) og Mathieu Burniat (tegner) får vi vist/visualiseret teorierne bag kvanteuniverset. Hovedpersonen Pierre (som er lidt Tintin agtig) har en hund Pierre (som er lidt Terry agtig), som desværre dør. Pierre får sin hund udstoppet, hans liv går i stå, indtil den dag den udstoppede hund begynder at tale til ham! Pierre får mod på livet igen, og sammen med sin (afdøde) hund går han ud og møder nogle af de videnskabsmænd, der har gjort opdagelser indenfor kvanteuniverset/kvantefysikken, heriblandt Schrödinger og Einstein.
Det er en underholdende og pædagogisk indføring i kvanteuniverset - ikke en tegneserie for alle, men guf for den videnskabsnørdede, fysikinteresserede teenager.
De store danskere
Nogle af Danmarks største videnskabsmænd har også fundet vej til tegneserierne. Sussi Bech og Ingo Milton har tegnet ”Ørsted – han satte strøm til verden”. De har fået hjælp til indholdet af Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU. Vi følger H.C. Ørsted fra barndommen på Langeland, studierne i København sammen med broren Anders, forlovelsen med Sophie og ophævelsen af samme, de videnskabelige forsøg, samarbejdet med den vilde tyske forsker Johann Wihelm Ritter til den store opdagelse af elektromagnetismen i 1820. En rigtig god tegneserie, der fint formidler videnskaben, tidsalderen (guldalderen), dens personer og tanker.
En anden af de helt store danske videnskabsmænd, astronomen Tycho Brahe, er skildret af debutanten Anders Worm i ”Cassiopeias nye stjerne”. Den grafiske roman skildrer Tycho Brahe fra 1572, hvor han opdager Stella Nova, ”Cassiopeias nye stjerne”. Tycho Brahe nyder godt af Frederik d. 2’s velvilje og får midler til at forske på øen Hven. Men knap så populær er han hos efterfølgeren Christian IV, så han må flygte til Prag. Tycho Brahe dør i Prag, dødsårsagen er aldrig endegyldigt fastlagt, men Worm fremlægger flere af teorierne. Og det er kendetegnende for denne biografiske tegneserie, at Worm ikke holder sig strikt til de historiske fakta, men gladelig opdigter og underholder med god humor og stor fortælleglæde. Anders Worms streg og satire kan minde om Claus Deleurans, så måske har vi her en værdig arvtager for en af de helt store danske tegneseriemagere.
God fornøjelse med disse grafiske romaner, hvor du bliver fortrinligt underholdt samtidig med, du bliver klogere.
Denne anbefaling har tidligere været bragt i Ugeavisen Vejle.