Søren Krogh: Historier
- fra Flemming Mengs bogreol, afsnit 4
Jeg kommer til at tænke på, at forfatteren Martin A. Hansen engang sagde om den lokale Vejle-digter, Anton Berntsen (1873-1953), at han var én af sprogets fineste tjenere. Det kom jeg til at tænke på, da jeg i 2018 fik lejlighed til at læse Søren Kroghs ”Historier”.
Søren Krogh tumler – som Berntsen – med både hverdagslivets og de store tildragelser med den samme milde humor – her selvfølgelig i varianten fra Vendsyssel. Men også nogle gange med en kant, hvor der tør vises tænder som f.eks. i digtet / sangen ”Danmark, du har dårlig ånde”.
Bogen kunne være en litterær tilskæring af de forudgående bemærkninger, som visesangere som Krogh og Hausgaard lader deres sange forudgå af. Men det er noget andet, når man får dem serveret i bogform, hvor bemærkningerne bliver historier, der skal kunne ”stå selv”, selv om Krogh har været så venlig til historierne at lave links til YouTube, hvor man kan høre de sange, der relateres til.
Søren Krogh har høstet megen anerkendelse på sin musikalske løbebane – herunder også lejlighedsvise priser. Men uden at forklejne hans helhed som sangskriver, må jeg sige, at hans sproglige finurligheder og hans poetik står knivskarpt, når man har den egentlige tekst foran sig som her. Tag f.eks. en strofe til en afdød musikerkollega som:
Men jeg ved du er deroppe
Du har fundet din plads
Der var direkte adgang
Uden visum og pas
Du har nok forhørt dig
Om himlens klaver
Og om det stemmer
Og hvor det mon er
Det er typisk for Søren Krogh, at han kan stille skarpt på livets store – både sørgelige og glædelige begivenheder uden i mindste måde at forfalde til billig sentimentalitet. ”Historier” er en fin lille udgivelse med afsæt i landet højt mod nord.
Sørens verden udgår fra det vestlige Vendsyssel, men kan – akkurat som Berntsens digte – læses overalt i landet. Ved release’n for to år siden fortalte han – som fodnote til sangen ”Tatjana Elinor”, der findes på hans CD ”Hardcore Troubadour” fra 2012, om en historie, de ældre i familien havde fortalt om en sigøjnertrup bl.a. bestående af Tatjana Elinor, der havde kørt rundt i en gul hestevogn i egnene deroppe. Det stod til sidst så levende for ham, som havde han oplevet det selv. Og dog var der ingen af de ældre, der kunne huske historien, da han som voksen spurgte til den!