Digital Inspiration
Korte uforpligtende inspirationsoplæg og -workshops om digitalt relaterede emner, som du kan komme til uden tilmelding. De fleste afholdes sen eftermiddag i Hallen i Farveriet (Spinderigade 20), så du kan nå det efter arbejde og før aftensmaden.
Har du forslag til emner?
Har du gode forslag til nye emner, vil vi meget gerne høre fra dig.
Tag fat i vejlederen til arrangementet eller skriv til os på mail/sms.
Byd ind med oplæg
Kontakt os gerne, hvis du selv har lyst til at formidle et emne som oplæg eller workshop.
Vi kan komme til jer
Hvis I kan samle ti eller flere til et arrangement, så kommer vi gerne til jer.
Kontakt os på mail/sms for at aftale nærmere.
Kontaktpersoner:
Jørgen Tietze: jorti@vejle.dk, 40 17 56 53.
Kalle Nielsen: kalln@vejle.dk, 23 43 31 97.
Kommende Digital Inspiration arrangementer:
-
Teknologi
Digital Inspiration // Bliv klogere på bibliotekets digitale bogsamling
Via biblioteket har du forskellige muligheder for at finde e-bøger på både dansk, engelsk og tysk. Kom og få en præsentation af vores mange veje ind i e-bøgerne med fokus på især engelske e-materialer - lige fra tegneserier til fagbøger.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Prøv Linux
Er du nysgerrig på hvordan du som privatperson kan blive mere selvstændig, uafhængig og bruge åben software? Kom med og hør om familien af styresystemer, der hedder Linux.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Installer Linux
Forskellige varianter af Linux installeres på forskellige måder. Kig forbi, når vi gennemgår de skridt der skal til for at installere Linux på din computer.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Adgang til digitale aviser og magasiner
Kom og bliv klogere på Vejle Bibliotekernes store samling af digitale ugeblade, magasiner, tidsskrifter og aviser, som du har adgang til med dit bibliotekslogin.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Gode kodeord og hvordan du husker dem
Kodeord spiller en væsentlig rolle for at styre din adgang til tjenester og information på internettet. Kom og vær med, når giver tips og tricks til, hvordan du laver gode kodeord, som du rent faktisk kan huske.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Skriv i Wikipedia
Kom og få inspiration til at blive oprettet som bruger og komme i gang med selv at redigere eller skrive på Wikipedia.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Digitale aftryk - internet og søgemaskiner
Kom og vær med, når vi præsenterer et udpluk af, hvordan du efterlader digitale aftryk, når du bruger devices som mobiltelefon og computer.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Forsvind ind i den digitale Danmarks- og verdenshistorie
Kom og bliv klogere på, hvordan du kan finde troværdig information om Danmarks- og verdenshistorien via Vejle Bibliotekernes digitale tjenester.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // AI - den nye lommeregner
Vil du gerne lære om AI, men synes det er svært at komme i gang? Så kom og vær med, når lektor Christina Rehmeier giver en introduktion til brugen af AI.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Dyk ned i den digitale musik
Kom og bliv klogere på, hvordan du får fri adgang til masser af koncertoptagelser, musikdokumentarer, operaer og balletter med bibliotekets digitale tjenester.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // Dyk ned i bibliotekets digitale artikelsamlinger
Uanset om du er til dagfriske nyheder, lange featureartikler, forskning eller populærvidenskab, så har vi den den digitale tjeneste til dig. Vær med, når vi ser nærmere på bibliotekets mange muligheder for at finde digitale artikler om alverdens emner.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
-
Teknologi
Digital Inspiration // AI-støttet informationssøgning (faglitteratur)
Kom og vær med, når vi ser nærmer på, hvor dan AI kan hjælpe dig i din informationssøgning, fx når du skal skrive opgave.Vejle Bibliotek - Farveriet
Gratis
Struktureret oversigt (både kommende og afholdte):
Herunder kan du se en struktureret oversigt over både kommende og afholdte arrangementer. Hvis der er forskel i dato / tidspunkt, så er det kalenderversionen oven for som gælder.
Du er velkommen til at foreslå nye, og også kontakte os, hvis du er interesseret i, at et tidligere arrangement gentages.
Linux : frit operativsystem til fx din bærbare pc
Linux operativsystemet findes i mange varianter, fx Ubuntu og Mint. Har du fx en ældre bærbar pc, som ikke kan opgraderes til Windows 11, så kan du måske forlænge levetiden ved at installere Linux.
Prøv Linux : Man 22/9. 16:30-17:30
Er du nysgerrig på hvordan du som privatperson kan blive mere selvstændig, uafhængig og bruge åben software? Kom med og hør om familien af styresystemer der hedder Linux. Det er blevet enkelt både at bruge og sætte op. Vi tager et kig på hvordan Linux fungerer og er anderledes end hvad du er vant til. Vi præsenterer eksempler på hvordan gængse opgaver løses og hvilke programmer man kan bruge. Vi har sat enkelte computere op med varianter af Linux, som du kan prøve.
Installer Linux : Man 29/9. 16:30-17:30
Forskellige varianter af Linux installeres på forskellige måder. Vi gennemgår de skridt der skal til for at installere Linux. Vil du gerne se hvordan det foregår eller har du en computer du gerne vil have installeret Linux på, så kom og kig eller tag din computer og en USB-stick på 8GB eller mere med.
Bibliotekets digitale samlinger og services
Introduktioner til bibliotekernes mange digitale samlinger og services, som du har adgang til som biblioteksbruger.
Bliv klog på bibliotekets digitale bogsamling: Ons 17/9. 16:30-17:30
Via biblioteket har du forskellige muligheder for at finde e-bøger på både dansk, engelsk og tysk. Vi præsenterer bibliotekets mange veje ind i e-bøgerne med fokus på især engelske e-materialer lige fra tegneserier til fagbøger. Undervejs vil du blive præsenteret for vores digitale tilbud: books24x7, Ebook Central, Onleihe og eReolen Global. Vi viser og demonstrerer de forskellige tjenester, du har fri adgang til som biblioteksbruger.
Adgang til digitale aviser, ugeblade og magasiner med biblioteket: Ons 1/10. 16:30-17:30
På Vejle bibliotek abonnerer vi på en række aviser, tidsskrifter og magasiner som du kan låne fysisk. Men faktisk har vi et meget bredere udvalg digitalt. Kom og bliv klogere på Vejle Biblioteks store portefølje af digitale ugeblade, magaziner, tidsskrifter og aviser. Vi viser og demonstrerer de forskellige tjenester, du har fri adgang til som biblioteksbruger.
Forsvind ind i den digitale Danmarks- og verdenshistorie: Ons 29/10. 16:30-17:30
Den fysiske fagbog er under pres, når folk i stigende grad bruger kunstig intelligens og søgemaskiner til at finde svar på verdens udvikling. Dog kan man ikke altid være sikker på at finde retvisende, gratis og lynhurtige svar. På dette møde får du en indføring i, hvordan du kan finde troværdig information om Danmarks- og verdenshistorien via Vejle Bibliotekernes digitale tjenester, som du også har adgang til hjemmefra.
Dyk ned i den digitale musik: Ons 12/11. 16:30-17:30
Uanset hvilken musik du lytter til, så har Vejle Bibliotekerne digitale tilbud, der matcher dine interesser og kan give dig adgang til indhold om og med dine yndlingsmusikere. Kom og bliv klogere på, hvordan du kan få adgang til blandt andet dokumentarfilm, koncertoptagelser og forestillinger med kunstnere inden for næsten alle genrer.
Dyk ned i bibliotekets digitale artikelsamlinger: Ons 26/11. 16:30-17:30
Uanset om du er til dagfriske nyheder, lange featureartikler, forskning eller populærvidenskab, så har vi en digital indgang, der kan give dig artikler om det meste på computer, tablet eller smartphone. Der findes mange måder at blive klogere på. I løbet af en times tid kommer vi omkring bibliotekets digitale tjenester: Digital Artikelservice, Explora, Gale in Context, Faktalink, PressReader, Tidsskrift.dk
Digital sikkerhed og privatliv
Inspiration til, hvordan dit digitale liv kan blive mere privat, uafhængigt og sikkert.
Gode kodeord og hvordan du husker dem: Man 6/10. 16:30-17:30
Kodeord spiller en væsentlig rolle for at styre adgang til tjenester og information på internettet. Når vi bruger kodeord, skal de passe ind vores praktiske hverdag. Det skal være nemt og der er sjældent tid og overskud til at starte en kreativ proces om et langt og komplekst kodeord som skal huskes bagefter. Ud fra et oplæg om gode kodeord og risikoanalyse laver vi praktiske øvelser om hvordan vi kan håndtere kodeord i hverdagen.
Digitale aftryk: Internet og søgemaskiner: Man 27/10. 16:30-17:30
Vi præsenterer et udpluk af, hvordan vi efterlader digitale aftryk, når vi bruger vores devices, som mobiltelefon og computer. Mange oplever, at det er umuligt at undgå overvågning, når vi færdes på internettet. Her får du konkrete forslag til, hvordan du kan få indflydelse på hvilke data du vil afgive. Husk at tage computer eller mobiltelefon med, så du kan afprøve, hvad der fungerer for dig.
Tænk som en hacker:
Første mandag i cybersikkerhedsmåneden starter med et kort oplæg om hacking, hvorefter vi prøver kræfter med praktiske øvelser. Man skal have en computer med, samt være forberedt på at læse og forstå engelsk for at tage del i øvelserne. Det kræver ingen særlig teknisk viden eller færdigheder at kunne deltage.
Brug kodeordshusker:
Antallet af kodeord i vores liv kalder på hjælp fra software til at sikre og holde styr på adgange på nettet. Med udgangspunkt i kodeordshuskere og deres funktion laver vi praktiske øvelser om hvordan vi kan holde styr på kodeord vores digitale adgange. Husk computer hvis du vil deltage i den praktiske del.
Fri viden og information
Troværdig fri viden og information er en kerne i demokratiske samfund. Inspiration til bedre brug.
Skriv i Wikipedia: Tor 16/10. 16:30-17:30
Wikipedia er borgernes frie digitale opslagsværk, og du kan bidrage med ny information eller forbedre den eksisterende information. Inspiration til at blive oprettet som bruger og komme i gang med at skrive eller redigere.
Kunstig intelligens (AI)
Inspiration til meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI).
AI - Den nye lommeregner: Man 3/11. 16:30-17:30
Lektor Christina Rehmeier giver en intro til brugen af AI. Dette oplæg giver et indblik i AI for før, nu og fremtiden, samt hvilke kompetencer der er i efterspørgsel. Vil du gerne lære om AI, men synes det er svært at komme i gang – Så henvender oplægget sig her til dig.
AI-støttet informationssøgning (faglitteratur): Ons 3/12. 16:30-17:30
Det kan være svært at søge faglig litteratur i diverse databaser. Kunstig intelligens (AI) kan hjælpe med fx at finde inspiration til søgeord, kernedokumenter og udformning af søgestrenge til specifikke databaser.
📺 Digital kulturarv (pc spil og Amiga spil)
Ældre software og spil. Muligheder for at afvikle og prøve tidligere tiders software og spil.
Software og spil på PC:
Vi præsenterer forskellige muligheder for at afvikle ældre software på PC. Der findes rigtig en bred vifte at tilgange lige fra at have original hardware til forskellige typer af emulering i software og hardware simulation i FPGA.
I forbindelse med vores arrangement Retro Game Days i uge 42 har vi arbejdet med forskellige måder at afvikle PC-software og spil på. Vi giver et overblik over de tilgange vi har arbejdet med og går også gerne mere i dybden med opfølgende indslag hvis der er interesse.
Software og spil på Amiga:
Hvordan får man sat et fungerende miljø op til at afvikle software til Amiga? Vi præsenterer forskellige udvidelser til den originale Amiga og giver et indblik i de mange forskellige måder man kan afvikle spil og software til Amiga på lige fra software emulering til simulering i FPGA.
I forbindelse med vores arrangement Retro Game Days i uge 42 har vi arbejdet med forskellige måder at afvikle PC-software og spil på. Vi giver et overblik over de tilgange vi har arbejdet med og går også gerne mere i dybden med opfølgende indslag hvis der er interesse.