Lån en sprogkuffert
Bliv inspireret til dialogisk læsning og leg med en sprogkuffert, hvor vi har sammensat materialer og leg til sprogstimulering, som I sammen kan gå på opdagelse i.
Styrk dit barns eller dine børns sprog med en sprogkuffert, hvor I sammen kan øve fx farver, ord og rim og remser. Det er en sjov og hyggelig måde at lære og udforske sproget på.
Vi har pakket sprogkufferterne med bøger, sange, lege, små ting fra historierne og en vejledning til at komme i gang hjemme hos jer i børnefamilien eller i daginstitutionen.
Sprogkufferterne kan bruges til sprogtræning i familier med børn i alderen 0-6 år, til børn med sproglige udfordringer og til dialogisk læsning og sprogtræning i daginstitutionen eller i dagplejen.
Du låner sprogkufferter på samme måde som bøger og kan bestille dem via vores hjemmeside.
Aflevering sker hos bibliotekets personale i Vejle eller på udlåns- og afleveringsmaskinerne i kulturhusene.