Livskvalitet i den sidste tid

""
Når livet går på hæld, er det afgørende at have taget stilling til, hvordan den sidste tid skal forme sig. For hvordan sikrer du, at dine ønsker bliver hørt? Vær med, når vi inviterer til foredrag og samtale med Sabrina Westergaard Jensen om værdighed, valg og veje i livets afslutning.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: Gratis
Sted
Farveriet, Køkkenet
Adresse

Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark

Denne aften vil sygeplejerske og ph.d.-studerende Sabrina Westergaard Jensen gennemgå behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt, patientrettigheder, muligheder for lindrende behandling samt aktuelle etiske debatter. Derudover får du gode råd til hvilke overvejelser, man med fordel kan gøre sig i forhold til fremtidig pleje og behandling.

Du vil også få redskaber, der kan hjælpe dig med at sikre, at dine ønsker for pleje og behandling bliver respekteret, og at den sidste fase i livet kan leves med værdighed og ro.

 

Forskningsprojekt

Oplægget afholdes i forbindelse med et forskningsprojekt, og deltagerne vil blive inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse lige før oplægget, umiddelbart efter og tre måneder senere. 
Udfyldelse af spørgeskemaerne er dog fuldstændig frivilligt og ikke et krav for at deltage i foredraget og samtalen.

 

Om Sabrina Westergaard Jensen

Sabrina er sygeplejerske og ph.d.-studerende ved Anæstesiologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Hun forsker i, hvordan information om den sidste tid påvirker ældres overvejelser og initiativer vedrørende planlægning af deres sidste tid. 

 

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. 
Tilmelding er dejligt, men ikke nødvendigt.