Bowie og de mytiske 70'ere //foredrag med Jan Poulsen

Foto af David Bowie på scenen i Falkoner Teatret, 1978.
David Bowie i Falkoner Teatret, København, den 1. juni 1978. (Foto: Jan Poulsen).
Det er snart ti år siden, at David Bowie døde, men sulten efter at høre hans sange er umættelig, og det samme er sulten efter at høre om ham. Vær med, når forfatter Jan Poulsen – som optakt til koncerten The D.A.M. Trilogy back to Berlin Tour 2025 den 13. november i Vejle Musikteater – fortæller om David Bowie med særligt fokus på den mytiske tid i sidste halvdel af 1970’erne.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: 70 DKK
Pensionist: 55 DKK
Studerende: 35 DKK
Sted
Farveriet, Hallen
Adresse

Spinderigade 20
(ved Spinderihallerne)
7100 Vejle
Danmark

Flere af de musikere, der spillede med David Bowie igennem årene, turnerer stadig rundt med hans sange. To af dem er guitaristen Carlos Alomar og bassisten George Murray - originale medlemmer af The D.A.M. Trio, og rygraden i hans band i sidste del af 1970’erne - som du den 13. november kan opleve i Vejle Musikteater til deres eneste koncert i Danmark

1970'erne var årene, hvor Bowie dels strøg til tops på hitlisten i USA med sangen 'Fame', skrevet sammen med Carlos Alomar og John Lennon, dels turnerede verden rundt med LP’en 'Station To Station', inden han slog sig ned i Vestberlin med vennen Iggy Pop og skrev rockhistorie med fire uomgængelige LP’er udsendt inden for bare ni måneder i 1977: Sine egne 'Low' og ’Heroes’ og Iggys 'The Idiot' og 'Lust For Life'.

Aftenens foredrag med Jan Poulsen er skræddersyet til denne ene aften, og undervejs vil han spillet relevant musik fra perioden. Arrangementet varer ca. to timer inkl. en pause.  

 

Optakt til The David Bowie-arrangement i Vejle Musikteater 

Den 13. november kan du opleve Bowies originale trio, The D.A.M. Trio, i Musikteatret. For første gang i fem årtier tager trioen på tour sammen og vil spille arrangementerne fra The Berlin Trilogy så tæt på originalerne som muligt. Med fuldt band bringer de detaljerne frem i sange, som sjældent hvis nogensinde er blevet fremført live. Du kan læse mere om koncerten her: https://www.vejlemusikteater.dk/program/the-d-a-m-trio/

 

Om foredragsholderen

Jan Poulsen er kulturjournalist og forfatter. Han har tidligere arbejdet ved Danmarks Radio og som skribent på adskillige magasiner, heriblandt Euroman, Gear og Cover. Jan Poulsen har skrevet adskillige bøger om musik og musikere, bl.a. om både Iggy Pop og David Bowie.