""
Kunst og krea

Miniteater og tegneworkshop med Thomas Knappe (kun for skoler)

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Børnebillet: Gratis
Voksenbillet: Gratis
Sted
ENGEN - Kulturhus & Bibliotek
Willy Sørensens Plads 1,
7100 Vejle
Børnebiblioteket
I anledningen af at ENGEN - Kulturhus & Bibliotek åbner, inviterer vi skolebørn i 1. – 2. klasse til miniteater og efterfølgende tegneworkshop med forfatter og illustrator Thomas Knappe.

Glæd jer til at opleve Thomas Knappes monsterjægerbog udfoldet som et miniteater, inden vi tegner løs i en sjov og lærerig tegneworkshop. Når workshoppen er slut, er I velkomne til at blive og spise madpakker og opleve det nye børnebibliotek.

 

Miniteater (20 minutter)

Velkommen til et magisk miniteater baseret på Thomas Knappes vælgeunivers! Hjælp monsterjægeren med at gøre sig klar til jagt ved at besøge landsbyens butikker. Publikum skal blandt andet hjælpe til med at vælge våben, eliksirer og madpakke – og bliver en aktiv del af en sjov, fantasifuld og interaktiv forestilling for børn.

 

Monsterjæger Tegneworkshop (45 minutter)

Monstre terroriserer landet, og det er jeres opgave at gøre monsterjægeren klar til at stoppe dem. Vælg først, hvilket monster der skal jages, og derefter skal der vælges hvilke våben og udstyr, monsterjægeren skal have med.

 

Gratis entré

Arrangementet foregår på børnebiblioteket, og der er plads til 60 børn pr. runde.

Ved billetbestilling skal du booke billetter til alle deltagere (børn og voksne). Husk at angive skolens navn og årgang. 
 

Arrangementet er en del af åbningsprogrammet for ENGEN - Kulturhus og Bibliotek.