Aktuelt

Er du vores nye bogopsætter?

Er du fyldt 15 år og har lyst til at arbejde et par timer om ugen på Vejle Bibliotekernes lager på Hjulmagervej i Vinding? Så er du måske vores nye bogopsætter! Læs videre for at høre mere om jobbet og hvordan du kan blive en del af vores team.

Af Lene Andersen

Om jobbet

Vi søger lige nu to bogopsættere til vores afdeling på Hjulmagervej med opstart hurtigst muligt. Som bogopsætter vil du være ansvarlig for at sætte materialer på plads på hylderne på vores lager. Dette er et fritidsjob, hvor du arbejder efter skoletid i tidsrummet 15-17 og hver anden lørdag mellem 9-11, i alt 4-8 timer om ugen.

 

Vi forventer, at du:

  • Er fyldt 15 år
  • Er indstillet på at arbejde 4-8 timer om ugen fordelt på 2-3 dage
  • Kan arbejde systematisk og koncentreret i ca. 2 timer ad gangen
  • Er venlig og hjælpsom
  • Har et godt kendskab til alfabetet og tal, da det er essentielt for at kunne sætte bøger korrekt på plads

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt, men rutinepræget arbejde
  • En grundig oplæring og opfølgning
  • Et arbejde, der har stor betydning for både bibliotekets brugere og det øvrige personale
  • Et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde og hjælpsomhed
  • Løn efter overenskomst

Ansøgning

Vi ansætter løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning til os hurtigst muligt. 

Send din ansøgning til Nanna Maria Møller Hou på mail nanho@vejle.dk, så vender hun tilbage til dig snarest!

Vi ser frem til at høre fra dig!