DR Tema: Exit bandeliv
Når mennesker forlader en kriminel gruppering, kan det at fortælle sin historie afholde andre unge fra at søge mod en lovløs og farefuld tilværelse.
Af Dagmar Marie Lund Seeberg
Men at bryde med miljøet og tavsheden omkring det har for nogle fatale konsekvenser, og de bøger, der bliver skrevet om erfaringerne fra livet blandt rockere eller bander, er fyldt til bristepunktet med voldelige dramaer og traumatiske begivenheder.
Livsfarligt fællesskab
Lige nu kan man på DR se dokumentarserien "Exit bandeliv", hvor fire mænd deler deres oplevelser fra rocker- og bandemiljøet. Mellissa Hussein, der er vært på programmet, er en vært med en personlig mission, efter at hendes lillebror Ari mistede livet i forsøget på at forlade gadebanden Loyal To Familia, LTF. Du kan læse hendes bog "Fanget i familien", som er gribende familiefortælling om et forspildt liv og kampen for at bryde ud af sin sociale arv og den livsfarlige spiral af vold og kriminaltet.
Her er en række hårdtslående bøger om bandemiljøet, du kan læse, hvis du vil have større forståelse for en ellers lukket verden.