Aktuelt

Vi søger bogopsættere til vores lager i Vinding

Er du mellem 14 og 18 år, og har lyst til at arbejde 4-6 timer om ugen på vores lager på Hjulmagervej i Vinding? Så er du måske vores nye bogopsætter.

Af Lene Andersen

Om jobbet

Vi søger lige nu 1-2 bogopsættere til lageret på Hjulmagervej. Som bogopsætter vil din hovedopgave være at sætte bøger og materialer på plads på hylderne. Det er et praktisk og rutinepræget arbejde, der kræver koncentration og god orden. 

Arbejdstiden er 4-6 timer om ugen, fordelt på 2 hverdage og én lørdag hver anden uge. Arbejdet vil foregå i tidsrummet fra 15-17 på hverdage og 9-11 på lørdage.

 

Vi forventer, at du:

  • Er mellem 14 og 18 år, og går i folkeskole eller på ungdomsuddannelse.
  • Er indstillet på at arbejde 4-6 timer om ugen fordelt på 2-3 dage
  • Kan arbejde systematisk og koncentreret i 2 timer ad gangen
  • Har en god ordenssans og en struktureret tilgang til arbejdet
  • Er god til dansk, kender alfabetet og har talforståelse

Vi tilbyder:

  • Et arbejde, der giver dig mulighed for at passe både skole og fritidsjob
  • Et selvstændigt arbejde med en høj grad af rutine
  • Grundig oplæring og opfølgning
  • Et arbejde med stor betydning for både bibliotekets brugere og ansatte
  • Løn efter overenskomst

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Nanna Møller Hou på nanho@vejle.dk

 

Ansøgning

Vi ansætter løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning til os hurtigst muligt. 

Vi foretrækker, at du indsender en digital ansøgning via Vejle Kommunes hjemmeside. Vær opmærksom på, at vi bruger anonymiseret udvælgelse, og at vi indhenter børneattest.

Vi ser frem til at høre fra dig!