Et godt gys til de yngste
Det er halloween, og i den anledning sætter vi spot på to gode og uhyggelige billedbøger til de 3-6-årige. Men hvorfor overhovedet skræmme de yngste - eller os andre for den sags skyld?
Af Marie Gorm
En af de skønne ting ved litteratur er, at her kan man få lov til at smage lidt på frygten i afmålte doser. Den tilbyder os et sted, hvor vi kan leve os ind i et univers og nogle karakterer – og derigennem teste nogle af vores grundfølelser af, samtidig med at vi til enhver tid kan afbryde læsningen. På den måde tilbyder litteraturen os en tryg ramme at blive klogere på os selv i.
For begge de to udvalgte billedbøger gælder det, at uhyggen både breder sig i tekst og på billedside, så gåsehuden for alvor kan mærkes – inden det hele heldigvis ender lykkeligt.
”Ræven og muldvarpen -en spøgelseshistorie”
Cecilia Heikkilä har skrevet en vidunderlig bog om venskab og grænsesætning og forklædt den som gyser. Historien trækker på flere af genrens elementer som fx den øde, mørke, stormfulde hede og forvandlingen af noget kendt til noget ukendt og uhyggeligt. Da bogen begynder, er ræven og muldvarpen gode venner, men rollefordelingen er temmelig skæv, da ræven altid står for både madlavning, oprydning og højtlæsning, hvorimod muldvarpen primært indfinder sig hos ræven til spisetid, gnasker alle tvebakkerne, forventer underholdning OG krummer(!) i rævens lænestol. Det kan ikke blive ved, så da muldvarpen både glemmer rævens fødselsdag og brokker sig over manglende traktement, sker der noget underligt med ræven. Han begynder at forvandle sig og får pludselig appetit på al indholdet i muldvarpens fadebur inklusive kludetæppet, inden han går på jagt efter, hvad der ellers kan sættes til livs i muldvarpens hjem…
Som læser kan man næsten mærke de skarpe tænder mod en blød og sårbar muldvarpemave. Heldigvis tænker muldvarpen hurtigt og får etableret en mere lige balance i venskabet. Det er utroligt, hvad betænksomhed og en fødselsdagsgave kan rette op på… Billederne er både smukke og foruroligende. Ren kildrende frygt-fryd.
”Eventyret om den fantastiske familien Kanin og uhyret i skoven”
Det er lidt uheldigt, at den fantastiske del af Eventyrskoven ligger SÅ tæt på den uhyggelige del, for da Lillebror Kanin skal samle bær til Far Kanins fantastiske pandekager, er det nemt at komme på afveje. Han følger bare en smuk sommerfugl, og pludselig står han ikke længere i den hyggelige del af skoven, men i et landskab af træer med spidse tænder, krogede fangarme og lysende røde og gule øjne. Nøj, det er uhyggeligt! Det bliver desværre ikke bedre, da den skræmte Lillebror møder en gnaven nisse, der både skælder ud, farer vild og ved et uheld fører ham lige til skovens uhyre. Efter en vild flugt og en tur med metroen kommer Lillebror dog endelig hjem, men oh skræk og rædsel: Uhyret opsøger Lillebror hjemme i hulen, inden det hele lykkeligvis bliver godt igen.
Bogen rummer masser af suspense, hvor spændingen fx bygges op ved at fordele teksten i mindre bidder, som placeres strategisk på siden og op til sideskift. Bliver uhyggen for meget af det gode, kan man i læsningen holde små pauser og gå på opdagelse i detaljerne i billederne. Og kan man slet ikke få nok, står forfatter og illustrator Jonna Bjórnstjerna også bag ”Eventyret om den fantastiske familien Kanin og fru Skræk”, der følger nogenlunde samme opskrift.
