Infomedia er blevet til Retriever
Infomedia og Retriever er fusioneret, og det betyder, at adgangen til mediearkivet pr. 14. april er flyttet til Retriever.
Af Biblioteket
Hvor du før brugte Infomedia, skal du nu i stedet bruge Retrievers mediearkiv, når du har behov for at fremsøge artikler fra danske aviser og tidsskrifter.
Retriever giver adgang til at søge ned i mere end 40 millioner danske artikler på tværs af redaktionelle medier helt tilbage til 1980'erne og opdateres løbende med de nyeste artikler.
Der er adgang til Retriever fra bibliotekets computere. Hjemmefra er der kun adgang for studerende, der har UNI-login.
Link til Retriever: https://app.retriever-info.com/login
Hvad betyder ændringen?
- Retriever indeholder samme kilder og artikler, som du kender fra Infomedia.
- Retrievers platform har et andet design og et lidt andet søgesprog, end du kender fra Infomedia.
- Ligesom med Infomedia vil du kunne tilgå Retriever via bibliotekets digitale tilbud
- Ændringen trådte i kraft den 14. april 2026.
- Se en introduktionsvideo til Retriever
- Download en hjælp til Retrievers søgesprog
- Læs Retrievers FAQ til mediearkivet her
Har du spørgsmål til den nye platform, er du altid velkommen til at kontakte biblioteket for hjælp og vejledning.