Sæt uret fire gange 20 minutter tilbage på søndag…

Er det skønt med de lange lyse sommeraftener, eller griber vi uberettiget ind i malkekøernes rutine, når vi overgår til sommertid?

Tid er en kompleks størrelse. Som civilisation ville vi nærmest være prisgivet, hvis ikke vi kunne sætte solen i system. Med til det regnestykke hører en række krumspring menneskeheden selv har designet for at få samfundet til at fungere. Vidste du fx at Kina burde have fem forskellige tidszoner, men at de kun opererer med én og samme? Eller at det meste af Spanien ligger vest for London, men er en time foran Greenwich Mean Time selvom længdegraderne taler for det modsatte?

Eller vidste du, at sommertid, som vi kender den, først blev indført i Danmark i 1980? Bevares, der havde været tilløb tidligere, blandt andet på grund af tyskerne i 40'erne.

Desuden var et af de oprindelige forslag til, hvordan sommertiden skulle indlemmes ikke den bratte overgang, vi kender i dag. Tværtimod var der snak om at sætte uret gradvist 80 minutter tilbage (eller frem) fordelt over fire søndage. Fremskridtspartiets Mogens Glistrup mente endda, at vi skulle helt op på to timers tidsforskydning.

Vi har været i de digitale arkiver og finde to artikler, der på hver sin måde omhandler tidernes skiften.

Artiklen "Soltid, tidszoner og sommertid" Fra Københavns Universitets Almanak giver et overvejende videnskabelig overblik, mens "Den lånte time – sommertidens historie" fra Politiken Historie lægger et (som titlen antyder) mere kulturhistorisk snit.

Husk, at du altid kan finde et væld af artikler fra over 40.000 danske tidsskrifter om alt mellem himmel og jord, der måtte interessere dig via Digital Artikelservice.