Praktikanten anbefaler 'The College Dropout' af Kanye West
I denne uge har vi haft besøg af praktikanten Jeppe fra Skibet Skole, som både har været med på vagt på Børnebiblioteket i Bryggen og i Farveriet. I løbet af ugen har han også haft tid til at skrive denne musikanbefaling:
Af Ann-Kristine Hald

I anledning af min praktik på Vejle Bibliotekerne har jeg skrevet en anmeldelse af Kanye West’s debutalbum fra 2004; ‘The College Dropout’ (som man i øvrigt kan låne som CD på biblioteket).
OM KANYE WEST
- 48-årige Kanye West er født i Chicago og udgav sit debutalbum, 'The College Dropout', i 2004.
- Han har med sit seneste album, 'Donda 2', i alt udgivet tretten soloalbum.
- Han er blandt andet kendt for hits som 'Ni**as in Paris', 'Stronger' og 'Gold Digger'.
- De seneste par år er Kanye West flere gange endt i stormvejr efter en række kontroversielle ytringer.
For at lave albummet, brød Kanye West alle normer i datidens hiphop. Netop i 90’erne, hvor han også begyndte at producere for andre rappere, var alle store kunstnere inden for hiphop associeret med en form for gang [engelsk for bande], eller en kriminel facade. Alle de her uskrevne regler for hvordan en rapper skulle se ud, smadrede han fuldstændigt igennem. Han kom nemlig iført en pink polo og en kikset rygsæk, og sang om problemer i samfundet, i stedet for at synge om hvordan han lige havde skudt en, der sælger kokain. Det var en helt banebrydende måde at lave rapmusik på og det blev kæmpestort. Selve albummet vandt en Grammy pris for bedste rap album, og singlen ‘Jesus Walks’ vandt Grammy prisen for bedste rap sang. Og lige siden hans succes med The College Dropout har han været blandt de største hiphopkunstnere i hele verden.
Kanye West leverede albummet på en gribende, sjov og charmerende måde, samtidigt med at han hiver en med ind i hans liv i Chicago i starten af 00'erne. Med en meget varieret trackliste hører man sange om alt fra college, til historien om hvordan han skiftede fra at være producer til at rappe selv, og endda en satirisk sang om at han har lavet en ‘workout tape’, som kritiserer de samfundsmæssige forventninger til kvinder, om at være både i god fysisk form og have mange penge for at tiltrække succes og mænd (syret, I know). Alt sammen hører man igennem en masse rim og ordspil, lagt over nogle medrivende soul-beats.
Grunden til at jeg valgte at anmelde netop dette album er, at det er en af mine personlige favoritter og noget jeg har lånt på biblioteket før, og også fordi at albummet har en inspirerende historie bag sig som jeg gerne ville dele.
I konklusion, så er The College Dropout et prisvindende og revolutionerende rap album, der har sange og sketches der spænder fra lidt sjove til super inspirerende og motiverende for mig. Hvis jeg skulle vurdere albummet fra 1 til 10, ville jeg give det en solid 9/10. En tidsløs klassiker vil jeg sige.
Hvis man gerne vil vide mere ‘behind the scenes’ om hvordan albummet blev til hvad det er, så er der en genial dokumentar på Netflix ved navn ‘’Jeen-Yuhs - A Kanye Trilogy’’ som stærkt kan anbefales.