""
Teknologi

Bag om computerspillet // 007 First Light

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Standardbillet: Gratis
Sted
ENGEN - Kulturhus & Bibliotek
Willy Sørensens Plads 1,
7100 Vejle
Kælderen
Mød spiludvikler Evaline Jørgensen, der har været med til at skabe det nye James Bond-spil, og få et indblik i arbejdet bag store internationale computerspil.

Hvordan bliver et computerspil til, og hvordan er det at være med til at skabe nogle af verdens største spilproduktioner? Få svar på det og meget andet, når spiludvikler Evaline Jørgensen, der har været med til at udvikle det nye James Bond-spil '007 First Light' besøger Kælderen.

Evaline deler erfaringer fra udviklingen af '007 First Light' og giver et indblik i, hvordan spillets verdener, historier og oplevelser bliver skabt. Undervejs griber hun selv controlleren og spiller foran publikum, mens hun fortæller om processen bag spillet.

Efter samtalen kan du prøve kræfter med Evalines eget indiespil, Oxyjet, og opleve en helt anden side af spiludvikling.

 

Om Evaline Jørgensen

Evaline er spiludvikler og har arbejdet på nogle af de største danske spilproduktioner, bl.a. det nye James Bond-spil 007 First Light. Hun har erfaring med at udvikle store internationale spil og skabe de verdener og oplevelser, som spillerne møder. Ved siden af arbejdet med de store produktioner udvikler hun også sine egne indiespil, heriblandt multiplayer-spillet OxyJet. 

Gratis entré - husk at bestille billet.

 

Arrangementet er en del af åbningsprogrammet for ENGEN - Kulturhus og Bibliotek.