Skønlitteratur

Det læste Vejle i 2025

Sidste år lånte I igen rigtig mange bøger på bibliotekerne i Vejle Kommune. Her kan du se, hvilke bøger der var mest populære og tilbragte mindst tid på vores hylder i 2025.

Af Lene Andersen

Top 5 voksenbøger

Vi har her samlet jeres top 5 af de mest lånte voksenbøger i 2024. De fleste er nye på listen, men der er en enkelt genganger, for sidste års guldvinder er stadig med på listen - denne gang på en fjerdeplads.

  1. 'Sommerfuglens stemme' af Benjamin Koppel
  2. 'Glemt på en søndag' af Valérie Perrin
  3. 'Himlen over vildmarken' af Kristin Hannah
  4. 'De bedste familier' af Kim Blæsbjerg
  5. 'I en dråbe' af Sisel-Jo Gazan

Hele 790 gange blev 'Sommerfuglens stemme' lånt ud sidste år, og tilsammen blev de fem bøger lånt ud 3.097 gange! 

Top 5 børnebøger

Når det gælder børnebøgerne, så er det en hævngerrig kat, der løber med førstepladsen for andet år i træk:

  1. 'Møgmis: hævnen er sød - og stinker af fisk' af Sophie Souid
  2. 'Hundemand' af Dave Pilkey
  3. 'Verdens 100 mest berømte dyr' af Sebastian Klein
  4. 'Den fantastiske bus' af Jakob Martin Strid
  5. 'Sallys far på glatis' af Thomas Brunstrøm

441 gange blev 'Møgmis: hævnen er sød - og stinker af fisk' lånt sidste år, og tilsammen blev de fem bøger lånt hele 1.954 gange.