Aktuelt

Vi søger en bogopsætter til Jelling Bibliotek

Er du mellem 14 og 17 år og på udkig efter et fritidsjob ved siden af skolen? Er du god til at holde orden, arbejder du grundigt, og har du lyst til at arbejde på et bibliotek? Så er du måske vores nye bogopsætter i Jelling

Af Lene Andersen

Om jobbet

Vi søger lige nu en bogopsætter til biblioteket i Jelling med opstart hurtigst muligt.

Som bogopsætter er din vigtigste opgave at sætte bøger og andre materialer på plads på hylderne. Det er et praktisk arbejde med faste rutiner, hvor det er vigtigt, at du kan arbejde koncentreret og systematisk, så bibliotekets materialer står det rigtige sted og er nemme for brugerne at finde.

Arbejdstiden er 4-6 timer om ugen og ligger typisk på to hverdage kl. 15-17 og hver anden lørdag kl. 10-12. Arbejdet foregår på Jelling Bibliotek.

 

Vi forventer, at du:

  • Er mellem 14 og 17 år og går i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt i 2 timer ad gangen.
  • Har en god ordenssans og kan arbejde struktureret og koncentreret.
  • Taler og læser dansk samt har god forståelse for både tal og bogstaver.
  • Er pålidelig og mødestabil.
  • Er smilende og imødekommende.

     

Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt fritidsjob, som kan passes sammen med skole og fritidsliv.
  • Et selvstændigt arbejde med faste opgaver og ansvar.
  • Grundig oplæring og opfølgning.
  • Et godt arbejdsmiljø med søde kolleger.
  • Et job med stor betydning for bibliotekets brugere og ansatte.
  • Løn efter overenskomst ved HK.

 

Ansøgning

Vi har brug for en bogopsætter hurtigst muligt, så send os din ansøgning senest søndag den 13. september.

Vi foretrækker, at du indsender en digital ansøgning via Vejle Kommunes hjemmeside (brug linket nedenfor). Vær opmærksom på, at vi indhenter børneattest.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Nanna Maria Møller Hou på mail: nanho@vejlebib.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.