Hvem vinder DR Romanprisen 2025?
Seks forfattere er i spil til at vinde DR Romanprisen 2025. Vinderen afsløres lørdag den 14. juni kl. 14 på Dokk1 i Aarhus, og prisoverrækkelsen transmitteres live på DR P1.
Af Lise Vandborg, Bibliotekernes Nationale Redaktion
Der er spænding til det sidste om, hvem der løber med den prestigefyldte pris. Siden december har deltagerne i bibliotekernes romanklubber diskuteret bøgerne. Læs mere om de enkelte bøger, og se vores videointerviews med de seks forfattere.
OBS! Netop nu kan du se 6 installationer lavet over de 6 romaner i Farveriet. Find dem på 1. sal, hvor du også finder de 6 romaner, hvis du bliver fristet til at læse dem. Mette Nørskov Hansen fra en af de vejlensiske DR Romanklubber har udført installationerne.
Naja Marie Aidt: ”Øvelser i mørke”
Ulrikka S. Gernes: ”En pige forlod værelset”
Ingrid Nymo: ”Den røde hane”
Jonas Eriksson: ”Af stumper og skår"
Liv Duvå: "Ned fra himlen"
Merete Pryds Helle: ”Den store åbning”
Læseklubdebatter og prisoverrækkelse
De mange deltagere i DR Romanklubberne har efter det sidste halve års læseklubdebatter stemt om, hvem der skal vinde DR Romanprisen 2025. Prisoverrækkelsen finder sted på Dokk1 i Aarhus den 15. juni kl. 14 og transmitteres også live på DR P1. Det er gratis at deltage i prisoverrækkelsen, men kræver tilmelding. Læs mere her.