Vi mindes folkedrabet i Srebrenica
Fra 1991-1995 var der borgerkrig i ex-Jugoslavien. En krig der på alle måder ændrede både landkortet og menneskers liv i hele Europa.
Af Lis Kjeldsmark Gregersen
En af de mest forfærdelige begivenheder fra krigen var folkemordet i FNs beskyttede zone Srebenica, hvor 8372 bosniske drenge og mænd blev dræbt. I år er det 30 år siden. Læs mere på https://www.unprofor.dk/jugoslavien/borgerkrigen/
Mange flygtede fra krigen og bosatte sig i andre lande. Nogle af disse flygtninge har skrevet bøger om flugten og om at etablere et liv i et andet land. Se bibliotekets udvalg af romaner, digte og tegneserier nederst.
Foreningen Asocijacija Bosna afholder i anledning af 30års-dagen et minde- og oplysningsprogram i Vejle den 14. juni i Bygningen.
Som foreningen skriver i sit opslag på facebook: "Denne årsdag markerer ikke blot en tragisk historisk begivenhed, men en fortsat forpligtelse til at huske, tale og vidne. I en tid med benægtelse og relativisering af forbrydelser, bliver kollektive minder det stærkeste værn mod glemsel."
Hovedgæster ved arrangementet er:
Prof. dr. Helena Ranta
Finsk retsmediciner med international anerkendelse. I 1996 ledte hun det første internationale team, som på vegne af EU og Haag-tribunalet (ICTY) begyndte eftersøgningen af ofrene for folkedrabet. På “Dødens vej” – mellem Potočari og Nezuk – fandt hendes team de første rester af dræbte mænd og drenge, synlige på overfladen. Trods lokal modstand og obstruktion blev hendes arbejde afgørende for den internationale anerkendelse af folkedrabet.
Amor Mašović
En af nøglefigurerne i det post-konfliktuelle arbejde i Bosnien-Hercegovina. I over 25 år har han stået i spidsen for eftersøgningen af forsvundne personer og opdagelsen af mere end 950 massegrave og 5000 enkelt-grave. Hans indsats har givet tusindvis af familier mulighed for at finde og begrave deres kære på værdig vis.
