Hestearbejde

Det var den tid, hvor den berømte lille grå Ferguson-traktor var i gang med at revolutionere landbruget, men ikke på min fars gård. Han foretrak heste, Belgiere, en middelstor og stærk hest, som jeg har gået mange, mange hundrede kilometer bagefter på gårdens jorder – efter plov, harve, tromle og såmaskine. Vi havde hele tiden mindst 4 heste, 2 spand, hopper, men vi var somme tider oppe på 6-7 heste. Og engang havde vi 4 føl på én gang, det var fantastisk, og det betød, at det var muligt at komme til at kæle for dem, hvis de blev født hjemme i stalden. Det var straks sværere, hvis de blev født på engen, så blev de mere sky. Det er i øvrigt ret sjældent at komme til at se en hoppe fole, jeg har set det én enkelt gang, og det var en stærk oplevelse. De går gerne for sig selv, hvis det er udenfor, og så sker det meget hurtigt.

Kloge dyr

Hestene var dejlige og kloge dyr at arbejde med, og nogen kom man faktisk til at holde af, men de havde også vidt forskellige personligheder. De havde naturligvis navne. Jeg husker Indienne du Geron, Lulu, Fylla, Arlette og Grethe… De kendte forskel på arbejdsdage og helligdage. Hvis det var arbejdsdag, sørgede de for at gå langt omme på engen helt ud mod Odense Fjord, når vi skulle hente dem ind om morgenen til dagens arbejde, mens de var ligeglade om søndagen.

Lærkerede

Engang var jeg ude at tromle, men pludselig standsede hestene, og et enkelt dask med tømmen kunne ikke få dem til at gå fremad. Jeg gik om foran for at se om seletøjet sad rigtigt, det gjorde det, men de to heste stampede lidt uroligt i jorden, og pludseligt registrerede jeg en lærkerede på jorden foran dem. Jeg førte naturligvis hestene og tromlen udenom reden, og det var mutter lærke oppe i luften sikkert meget tilfreds med.

Sukkerroer

Vi dyrkede sukkerroer på ”Vendelhavegård”, som gården hed, og det indebar, at vi et antal gange hvert efterår skulle levere sukkerroer i en togvogn på Mesinge station, der lå 2 kilometer borte og var en del af Odense-Kerteminde-Martofte-jernbanen. Sukkerroerne skulle ende på Odense Sukkerkogeri, hvor der mange år senere blev etableret eksperimentalteater! Jernbanen blev etableret i 1900 og nedlagt i 1966. En dag, hvor jeg var på vej med et læs sukkerroer og kørte over viadukten over jernbanen oppe ved Mesinge, kom damplokomotivet i det samme og lukkede damp ud, lige idet jeg passerede viadukten. Hestene blev rædselsslagne og satte i galop ned ad bakken ned mod Mesinge kirke. Vi kørte med nogle gamle kassevogne uden bremser. Vi skulle bremse ved at holde hestene tilbage, men de var i galop. Heldigvis nåede jeg at få styr på dem og vognlæsset lige neden for enden af bakken, men hvor var det tæt på, at de var løbet løbsk. Mamamia!

Som bekendt er Prins Christian lige fyldt 18 og hjerteligt til lykke med det! På min 18-års var jeg til køreprøve – og bestod. Min kørelærer lærte mig i øvrigt to enkle regler: 1) Kør som om, at alle andre er idioter 2) Stands bilen, før De kysser kæresten! :-) Dagen efter skulle jeg stille på ”Øster Skovgaard” i Rynkeby til et halvt års tjeneste som bondekarl, fordi jeg skulle lære at køre traktor.

Romantiske drømme

Min far havde på flere områder nogle romantiske holdninger til at køre med heste: man kunne høre lærkerne synge, og det var for ham en yderst tilfredsstillende oplevelse at se sønnerne med hans egne heste i hans egne marker. Så sent som efteråret 1962 vinterpløjede min bror og jeg al vores jord med to spand heste, og vi var færdige i god tid inden jul, men så var det også slut. Min bror skulle være soldat i Fredericia, og jeg havde besluttet at forsøge at læse til lærer i Jelling. Kort inde i året 1963 anskaffede vores far sig så endelig en traktor – 15 år efter alle andre!



/ Bent Rasmussen, oktober 2023