Prinsesse Margrethe
Prinsesse Margrethe

Da Prinsesse Margrethe blev dronning – artikler fra arkiverne

I anledning af tronskiftet i kongehuset, har vi gået gemmerne igennem efter finurlige kongehus-historier fra dengang Prinsesse Margrethe tog over efter sin far og blev dronning.

Bruger du Digital Artikelservice, kan du blandt andet læse om det allerførste pressemøde Hendes Majestæt indkaldte til som dronning.

Du kan også få adgang til læserbreve, hvor tidsånden afstemmes anno 1972, da der i Ugebladet Hjemmet diskuteres, hvorvidt »hele konge/dronningetabernaklet er […] et latterligt skuespil« Eller om Per Hækkerup som præsident ville kunne begå sig lige så godt som den »kønne og charmerende Margrethe«, der gør det godt som »reklameskilt«, der kan »"sælge" Danmark, som det hedder i tidens PR-sprog.«

I artiklen "Syv ønsker til Dronning Margrethe" giver syv danske, jævnaldrende [32-årige] kvinder deres gode råd til den nyslåede dronning, og det står tydeligt frem, at ligestillingsdebatten også fik spalteplads dengang. Der rådes blandt andet til, at hun må: »være dronning og ikke bare kvindelig konge – altså at hævde sig selvstændigt som kvinde. Hvis det lykkes for hende at vise, at en kvinde også kan fungere som regent, ja så tror jeg, at det vil smitte af på mange andre områder i samfundet og give et godt skub hen mod kvindernes ligeberettigelse.« Artiklen ledsages af en portrætartikel om monarken og et væld af ungdomsbilleder.

På Dronning Margrethes første fødselsdag som regent, blev der selvfølgelig også skrevet i bladene. Her kan man fx læse i "En dronning fylder år", at der var tradition for, at alle soldater fik en øl og 10 cigaretter på monarkens fødselsdag. En tradition der selvsagt skulle bibeholdes.

Som endnu yngre – og ugift – gik hun heller ikke fri for sladder. I artiklen "Tronfølgeren fylder 25 forår", spekuleres der i, hvilke af Europas ungkarle, der mon skulle blive hendes livsledsager.

Gå selv på jagt i Digital Artikelservice efter flere artikler, der interesserer dig. Emnet kan være alt.

Sådan bruger du Digital Artikelservice

I denne video forklarer vi på under to minutter, hvordan Digital artikelservice fungerer.

Læs mere om Digital Artikelservice.