Nybagte fædre skriver digte
Sårbarhed og bekymringer
Duncan Wiese har skrevet digtsamlingen ”Kirsebærplukkerne” om sine tanker og følelser under graviditeten og de første år efter barnets fødsel. Det er en smuk, stille, bevægende bog fuld af åbenhed om den sårbare far. En nænsom beskrivelse af bekymringerne, fine betragtninger og undren over livet og det at blive far:
”der er ingen vej tilbage
jeg er nogens far
det ved jeg
på papiret
eller
jeg fik en mail
jeg er nogens far
står der”
Nogle læsere viger tilbage fra det at læse digte. Men jeg håber, at det lille citat ovenfor viser, at det ikke behøver være svært.
Magtesløshed og sorg
Rolf Sparre Johanssons digte ”Søvn” er heller ikke svære at læse, rent sprogligt. De kan til gengæld godt være hårde at læse på grund af indholdet: den følelse af tortur, der kan forekomme med et barn, der græder meget og ikke efterlader mange muligheder for søvn til forældrene. Forældrene i ”Søvn” kommer virkelig under pres, deres tålmodighed presses udover grænsen, de har svært ved at passe deres arbejde, deres forhold kommer på voldsom prøve. Det er en meget intens digtsamling om den magtesløshed et utrøsteligt barn kan sætte nybagte forældre i.
En magtesløshed, som også lige titter frem i Daniel Boysens ”Læn din sorg mod min”. I denne digtsamling har et par problemer med at gennemføre en graviditet. Det bliver en klinisk oplevelse. Sorgen stammer fra de graviditeter, der ikke blev til noget, sorgen stammer fra aborterne. Men pludselig indfinder miraklet sig. Vi kalder vel altid et barns fødsel for et mirakel, men her er ordet virkelig på sin plads med alle de genvordigheder, parret har været igennem. Boysen beskriver i digtene det uvirkelige i at skulle være far, han beskriver selve fødslen og efterfølgende kærligheden til barnet, hvor sorgen over de ”tabte” børn stadig spøger. Den nybagte far tvivler på, om han gør det godt nok og oplever vanskelighederne i at forene forældrerollen med et job. Boysen beskriver drømmene om det den nybagte far gerne vil give videre til barnet, han beskriver det håb, den nybagte far har om at gøre det bedre end ens egne forældre.
Hvad er familie?
Özcan Ajrulovski har en anden problematik i sin digtsamling ”Superhelt”, da han ikke selv har en far, han kan spejle sig i. I bogen er digter-jeg’et et resultat fra et tvangsægteskab, som resulterede i en skilsmisse, da ”jeg’et” var blot 2 år. Han kan således kun huske sin far i glimt. Det får ham til reflektere over, hvad familie er? Han vokser op hos en meget sej mor, der gør alt for at kompensere for den manglende far. Hun tillader ikke mænd i sin nærhed, bortset fra familiemedlemmer, f.eks. den superhelteagtig onkel. Digtsamlingen handler om patriarkatet og hvad man stiller op, når man skal være far, uden selv at have oplevet en sådan.
Håber på lidt læsetid til alle fædre på fars dag. Er tiden knap, er digtene en god løsning: hurtigt læst, men med flotte formuleringer, der kan sætte ord på en fars følelser, som man så kan reflektere over, mens man nu alligevel går gaderne tynde med barnevogn og et barn, der ikke kan sove….
Denne anbefaling har tidligere været bragt i Ugeavisen Vejle.