Årets bedste bøger 2023

Litteratursiden vælger årets bedste bøger 2023

Litteratursidens redaktion er dykket ned i deres læselogs fra 2023 og har håndplukket deres absolutte favoritter.

Det er ikke let at vælge i et bogår, der bugner af fantastiske udgivelser. Her præsenteres et udvalg af de bedste af de bedste. Temaer spænder bredt i bøgerne, der griber fat i tidens brændende emner som kapitalisme, klasse, klima og kønsidentitet.

Klasse og social ulighed
En del af dem dykker dybt ned i samfundsudviklingen i både fortid, nutid og fremtid. På ny tager forfattere fat på klassesamfundets betydning og dykker ned i personlige vinkler på, hvad det vil sige at leve under fastlåst undertrykkelse.

Flere magtforhold
Flere andre former for magt er på spil, når parforholdet bliver udlagt som ægte litterær gyser i eller når fiktion om Vladimir Putins giver skræmmende indblik en den rå politiske magt, der udspiller sig på den internationale scene.

At forstå nutiden gennem fortiden
Mange forfattere, der tidligere har kastet sig over samtidens udfordringer, vælger nu at lægge deres romaner i en historisk ramme. Fra bronzealderens episke fortællinger til velfærdssamfundets vugge tager de os med på en rejse, der kaster nyt lys over nutiden gennem fortiden. 

I årets bedste bøger finder du stærke karakterer og gribende hændelser. De personlige fortællinger giver indblik i psykisk sygdom, rodløshed og ensomhed. Og mellem øjeblikke af dyb ulykke springer humoren frem.
 

Årets bedste danske romaner 2023

Årets bedste oversatte romaner 2023

Et væld af fantastiske bøger er blevet oversat til dansk i 2023. Vores udvalg åbner portaler ind til en verden af magt og undertrykkelse og dybe menneskelige tab.

En del af bøgerne behandler samfundsudviklingen i både fortid, nutid og fremtid. På ny tager forfattere fat på klassesamfundets betydning og dykker ned i personlige vinkler på, hvad det vil sige at leve under fastlåst undertrykkelse. Disse fortællinger giver stemme til nye karakterer, fx i fortællingen fra et syrisk mindretal i forstædernes blokke i Paris i romanen Storebror og en katastrofal chilensk tragedie i undertrykkelsens skygge i den elegante roman Ren.

Flere andre former for magt er på spil, fx når parforholdet bliver udlagt som en ægte, psykologisk thriller i Djævlegrebet. Grænseoverskridende sider af menneskelige relationer skildres, og læseren inviteres ind i et spind af komplekse karakterer. Romanen Troldmanden fra Kreml udforsker som fiktion Vladimir Putins rå politiske magt og giver et skræmmende indblik i det, der udspiller sig på den internationale scene.

Der er erindringskunst, noveller med længsel og begær og romaner, der viser det personlige tab og sorgen i svære perioder af livet.
Forfatteres unikke sprog bliver et kraftfuldt redskab til at udforske samfundets nuancer og de dybeste afkroge af det menneskelige sind.

Årets bedste børnebøger 2023

Årets bedste fagbøger 2023

Årets bedste graphic novels 2023

Årets bedste lyrik 2023