Online med kommunen - spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om borgerrelaterede online møder (Teams). Opsamles og formidles løbende.

Kontakt:
Hvis du ikke kan få det til at fungere, så er du velkommen til at sende en sms til 23 43 31 97 eller sende en mail til kalln@vejle.dk. Så vil du blive kontaktet efterfølgende. Servicen er en del af Vejle Bibliotekernes tilbud "Spørg om IT".

Indhold:

  1. Generelle ting.
  2. PC og Windows 10.
  3. Mac.
  4. Browser versionen.
  5. Android mobiler og tablets.
  6. Ipad og iPhone.

Generelle ting

  1. Jeg har gjort som jeg skulle / plejer, men nu virker det ikke?
    1a. Sluk enheden helt og prøv igen. Det er banalt, men ofte viser det sig at hjælpe.
    1b. Tjek dit skrevne navn - brug kun bogstaver (ikke specialtegn). 
     
  2. Der er dårlig lyd i mødet?
    Hvis det er oplevelsen for flere mødedeltagere, så sluk for mikrofonerne for alle deltagere, bortset for den som har ordet. Det plejer at hjælpe meget.
    Hvis det kun er en enkelt deltager, som oplever dårlig lyd (så ofte også dårligt billede), så få denne deltager til at slå indgående video fra via værktøjslinjen, for at teste om det er manglende båndbredde hos deltageren.
     
  3. Billedet vender forkert?
    Enkelte brugere har oplevet, at der er billeder, der vender forkert. Der kan desværre være mange grunde. Hvis du oplever at vinduet/billedet/billederne vender forkert, så må du gerne kontakte os og beskrive problemet, så vi kan blive klogere.

PC og Windows 10

  1. Jeg kan ikke logge ind?
    Hvis du får muligheden mellem at 'deltage som gæst' og 'logge ind', så vælg at deltage som gæst.
     
  2. Video-billederne vender forkert i app'en?
    Hvis problemet fortsætter trods slukning og genopstart, så prøv browser-versionen.

Mac

  1. Jeg kan ikke få mikrofon eller video til at fungere?
    Mac har specielle sikkerhedsindstillinger for apps tilgang til mikrofon og kamera.
    Se fx denne infoside om app-indstillinger på Mac (spørgsmålet 'macOS - Allow Webcam, Microphone, and Screen sharing access' næsten nede i bunden af siden) (engelsk, men gode skærmbilleder).

Browser versionen

  1. Webversionen fungerer ikke?
    Kun browserne Chrome og nyeste Edge er understøttet fuldt ud.
     
  2. Den forkerte browser åbner?
    Kopier mødelinket -> Åbn den korrekte browser -> Indsæt og åbn linket.
    Alternativt: Find ud af at sætte den korrekte browser som standardbrowser
     
  3. Jeg kan kun se én person - hvad med de andre?
    Browser-versionen kan kun vise én indgående video i hovedvinduet. Der er desværre ikke noget, som du kan gøre for at løse det på nuværende tidspunkt.
    Status kan ses her under "Web client": "3 Teams meetings on browsers are limited to a single incoming video feed of active speaker.".
      
  4. Chrome mobilbrowser giver mig ikke mulighed for at åbne i webversion?
    Åbn Chrome og ændr i browserens indstillinger, så den viser skrivebordsversionen. Så virker browseren som hvis det var på pc. Husk eventuelt at sætte tilbage igen, for visningen er ikke optimal på små skærme.

Android-mobiler og -tablets

  1. App'en virker ikke på min Android enhed?
    Det kan være din enhed, der er blevet for gammel. Kun de sidste fire Android-versioner understøttes med sikkerhed. Måske er du nødt til at bruge browser-versionen. Se eventuelt Android versions-historik.

iPad og iPhone

  1. App'en virker ikke på min iOS enhed (iPad og iPhone)?
    Det kan være din enhed, der er blevet for gammel. Kun de sidste fire iOS-versioner understøttes med sikkerhed. Måske er du nødt til at bruge browser-versionen. Se eventuelt iOS versions-historik.
     
  2. Jeg kan ikke se den delte PowerPoint?
    Prøv at spørge oplægsholder, om han/hun vil vælge at dele sit skrivebord i stedet for PowerPoint programmet.
     
  3. Browser-versionen virker ikke?
    Måske har du Safari-browseren som standard. Installer Google Chrome browseren og gør den til standard-browser.