3-D Secure kortbetaling

Du kan blive bedt om at godkende din kortbetaling med 3-D Secure ved alle internetkøb. Her kan du finde information om, hvordan det foregår.

Det ekstra godkendelseslag, når du fx handler på nettet, skyldes et EU-krav om to-faktor beskyttelse af online-betalinger.

Nets har en infoside om 3-D Secure, som er dækkende og bedste sted at starte.

Hvad er 3-D Secure?

Den fælles betegnelse "3-D Secure" dækker over forskellige betegnelser for de forskellige kort.

  • Visa: ”Visa Secure
  • Mastercard: ”Mastercard Identity Check
  • Dankort: ”Dankort Secured by Nets”.

     

Sådan godkender du betalinger

Du kan godkende en betaling på to måder:

  1. Med dit MitID
  2. Med en engangskode (SMS) plus kodeord.
    Du bekræfter købet med SMS-engangskode plus selvvalgt kodeord. Man modtager en SMS med engangskode plus info om forretning og beløb.
    Tjek altid, at forretning og beløb er korrekt - hvis ikke, så skal du afbryde købet.
    For at bruge SMS løsningen, så skal hvert kort tilmeldes med mobilnummer og selvvalgt kodeord.
    NB: Tilmeldingen skal bekræftes med MitID

 

Hvis du ikke har MitID

Kontakt din bank.
Spørg hvilke muligheder banken tilbyder for at få knyttet mobilnummer og kodeord til dit betalingskort, så du kan bruge 3-D Secure SMS-løsningen.