Digital hjælper og fuldmagter

Her kan du finde Information om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med digitale gøremål. Særligt relevant for dig, der hjælper (eller ønsker hjælp fra) et familiemedlem, en god ven eller en anden, som du har en tillidsfuld relation til.

Digital hjælper

Hvordan kan og må du hjælpe andre digitalt?

 

  1. Borger.dk har en rigtig god infoside om at hjælpe digitalt. Der er mange underpunkter på infosiden, som man kan folde ud efter behov.
  2. Digitaliseringsstyrelsens infopjece: "Sådan kan du hjælpe digitalt" er målrettet pårørende, der hjælper digitalt, og pjecen giver et fint overblik over de forskellige muligheder.
  3. Digitaliseringsstyrelsens infoside for IT-frivillige har mange vejledningsmaterialer, som kan være til hjælp for dig som er digital hjælper. Udforsk også de andre punkter i venstremenuen for relevante vejledninger.
  4. Digitaliseringsstyrelsens vejledninger til brug for digitale hjælpere. Vejledningerne beskriver blandt andet, hvordan man kan tildele en digital fuldmagt, give læseadgang i Digital Post og bruge NemID/MitID.

Hvor kan du som borger få IT-hjælp?

Biblioteker og forskellige foreninger tilbyder ofte IT-hjælp i forskelligt omfang, gratis eller mod betaling. Læs mere via links herunder. 

Ligeledes tilbyder mange private IT-hjælp mod betaling.

 

  1. Digitaliseringsstyrelsens oversigt over, hvor borgere kan finde IT-hjælp.
  2. Vejle Bibliotekerne tilbyder forskellige former for IT-hjælp (oversigt).

     

Fuldmagter generelt

Hvis du ønsker, at en anden person skal hjælpe dig i kontakten med det offentlige, kan du give en fuldmagt. Når du en afgiver fuldmagt, giver du personen lov til at varetage dine interesser og handle på dine vegne i et afgrænset omfang. Fuldmagt kan fx gives til et familiemedlem, en medarbejder, fx plejepersonale, eller til en virksomhed. Det vigtigste er, at du har tillid til personen. Personen der afgiver fuldmagt kaldes fuldmagtsgiver, mens personen, der får fuldmagt, kaldes fuldmagtshaver.

 

Digital fuldmagt

"Digital fuldmagt" er en standardiseret mulighed for at anmode om eller give adgang til en anden persons offentlige selvbetjeninger. Normalt gives der adgang særskilt til de forskellige selvbetjeningsløsninger. Læs mere på infosiderne, som der linkes til herunder.

 

  1. Borger.dk infoside om Digital Fuldmagt.
  2. Digitaliseringsstyrelsens vejledninger om Digital Fuldmagt

     

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Det kan ske, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende.