Bestilling af materialer til daginstitutioner og dagplejen

Daginstitutioner og dagplejere har mulighed for at bestille materialer, som I kan afhente på biblioteket eller i biblioteksbussen.

Bestilling af bøger til daginstitutioner

Icon Description

Kontakt jeres lokale bibliotek eller bestil online, hvis I ønsker at få pakket en pose med materialer til jeres institution.

Har I specifikke ønsker til indhold, fx bestemte emner I arbejder med, skal I bestille mindst 1 uge i forvejen, så vi kan nå at have materialerne klar til jer.

Efter bestilling kan I hente posen på det lokale bibliotek eller i biblioteksbussen efter aftale.

 

Sådan bestiller I

Kontakt Birgit Eis Pedersen på beipe@vejlebib.dk eller bestil online via vores formular.

Her på hjemmesiden kan I finde mere information om åbningstider, biblioteksbussens køreplan m.m. Daginstitutionerne i Vejle Kommune kan også tilmelde sig Vejle Bibliotekernes faste kørselsordning og ca. 4 gange årligt få bragt materialer lige til døren. 

Bestilling af bøger til dagplejen

Icon Description

Du kan kontakte Birgit Eis Pedersen på beipe@vejlebib.dk eller dit lokale bibliotek, hvis du ønsker at få pakket en pose med materialer til din børnegruppe.

Posen med materialer kan efterfølgende afhentes på det lokale bibliotek eller i biblioteksbussen.

Derudover får dagplejens legestuegrupper én gang årligt bragt et udvalg af materialer ud som en fast ordning, som hver enkelt dagplejer kan låne hjem fra. Denne ordning er aftalt med dagplejekontoret, som står for udbringning til de enkelte legestuegrupper.

Her på hjemmesiden kan I finde mere information om bibliotekernes åbningstider, biblioteksbussens køreplan m.m.

Billedbøger i en bogkrybbe.