Filosofiske samtaler // Arbejdslivet
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standardbillet: Gratis
- Sted
-
Vejle Bibliotek - Farveriet
Spinderigade 20,
7100 Vejle - Farveriet
Tags
Filosofiske samtalerBibliotek
Vejle Bibliotek - FarverietFilosof Jakob Lovas indleder aftenen med et oplæg om arbejdets filosofiske dimensioner og de forestillinger, vi knytter til det at være produktive, nyttige eller engagerede.
Herefter følger et kort oplæg fra virksomhedskonsulent Tine Sundgaard Hansen, som deler erfaringer og refleksioner fra sit arbejde med beskæftigelse, rekruttering og samarbejde med mennesker i forskellige livssituationer. Hun vil blandt andet sætte fokus på arbejdets betydning for identitet, trivsel og fællesskab, men også på de erfaringer og udfordringer, der kan følge med at stå uden for arbejdsmarkedet i kortere eller længere perioder.
Efter oplæggene åbner aftenen op for en modereret samtale mellem de to oplægsholdere og publikum, hvor der bliver plads til spørgsmål, refleksioner og forskellige perspektiver på arbejdslivets betydning i vores liv.
Gratis entré - husk at bestille billet.
Om Jakob Lovas
Jakob Lovas er filosof med baggrund i filosofi og kritisk teori fra Københavns Universitet og Ludwig Maximilian Universität i München. Han har i mange år undervist i filosofi og arbejdet med at bringe filosofiske perspektiver i spil i både undervisning, organisationer og hverdagsliv. Jakob rådgiver ledere og fagprofessionelle i at bruge nysgerrighed som drivkraft for læring, samtale og refleksion – og hans formidling er kendetegnet ved ro, klarhed og en evne til at åbne spørgsmål, der sjældent har enkle svar.
Om Tine Sundgaard Hansen
Tine Sundgaard Hansen arbejder som virksomhedskonsulent med fokus på beskæftigelse, rekruttering, facilitering og projektledelse. Hun er optaget af kommunikation, samarbejde og mødet mellem mennesker, og af hvordan gode samtaler kan skabe inspiration, handling og nye perspektiver. Hun har en professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation fra VIA University College og har erfaring med blandt andet kulturforståelse, integrationsarbejde, organisationsudvikling og kommunikation.
Om Filosofiske samtaler
Filosofiske samtaler er en serie aftener, hvor vi undersøger nogle af de store spørgsmål, der følger os gennem livet – men som vi sjældent får tid til at dvæle ved. Hver gang indleder filosof Jakob Lovas med et oplæg, der folder aftenens tema ud og sætter tankerne i bevægelse. Derefter følger en samtale med en inviteret gæst, som bringer personlige eller faglige erfaringer ind i dialogen.
Aftenen afsluttes med fælles refleksion, hvor vi sammen undersøger det, vi ikke altid får talt om i hverdagen – og måske går hjem med nye perspektiver, snarere end endelige svar.
Formatet kræver ingen særlige forudsætninger: kun nysgerrighed, åbenhed og lysten til at tænke sammen med andre.