Litteratur

Vil du være med i årets DR Romanklub?

Du kan være med til at vælge vinderen af DR Romanprisen 2027. Tilmeld dig en af vores fire DR Romanklubber, som mødes mødes seks gange fra november til maj for at diskutere seks nye danske romaner. Vi åbner for tilmelding den 3. september kl. 10.

Af Else Zakarias

Logo for DR Romanprisen 2027

Der er plads til 10 deltagere i hver af de fire DR Romanklubber, mødes på biblioteket i Vejle i perioden december til maj for at diskutere seks nye danske romaner udvalgt af DR og Danmarks folkebiblioteker.

En bibliotekar er med ved første møde i romanklubberne og sætter det hele i gang. Derefter er der ingen ordstyrer i romanklubberne, men vi sørger for bøger til deltagerne og et mødelokale, hvor I kan sidde og diskutere bøgerne. I har 3-4 uger til at læse hver enkelt bog.

Til maj, når alle seks romaner er læst og diskuteret i alle klubberne, afgiver hver romanklub deres stemmer på deres tre favoritter. DR samler stemmer sammen fra alle landets romanklubber og finder dermed frem til den endelige vinder af DR Romanprisen.

Vinderen offentliggøres live på P1 lørdag d. 12. juni 2027 kl. 14.03-15.00, og der vil være en festlig prisoverrækkelse i Store sal på DOKK1 i Aarhus.

 

Mødetidspunkter for klubberne

Mandage kl. 19-20.30: 23/11, 14/12, 25/1, 22/2, 15/3 og 12/4
Onsdage kl. 19-20.30: 6/1, 3/2, 3/3, 31/3, 21/4 og 19/5
Torsdage kl. 16-17.30: 7/1, 4/2, 4/3, 1/4, 22/4 og 20/5
Fredage kl. 10-11.30: 27/11, 18/12, 29/1, 26/2, 19/3 og 16/4

Vi åbner for tilmelding her på hjemmesiden torsdag den 3. september kl. 10.

De nominerede

Nedenfor kan du kan se de bøger, som indtil videre er nomineret til prisen - og som I skal læse i romanklubberne. 
De sidste fire titler vil blive offentliggjort senere på året