Aktuelt

Ændrede åbningstider i sommerferien

I sommerferien vil der være mindre ændringer i vores åbningstider for kulturhusene i Børkop, Egtved, Give og Jelling, biblioteket på Nørremarken og for biblioteket i Farveriet. Biblioteksbussen holder sommerferie i hele juli måned.

Af Lene Andersen

Ændringer i Børkop, Egtved, Give og Jelling

I hele juli måned vil der ikke være personale til stede om lørdagen på bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give og Jelling, og du kan derfor ikke få betjening fra kl. 10-13 som normalt. Bibliotekerne vil dog stadig have åbent for selvbetjening.

 

Ændringer i Farveriet

I uge 28-32 (7. juli til 10. august) vil biblioteket i Farveriet lukke kl. 18 alle hverdage. Du vil altså ikke have mulighed for at benytte biblioteket til kl. 21 tirsdag og torsdag som normalt.

 

Ændringer på Nørremarken

På Nørremarken vil der i uge 28-32 kun være betjening tirsdage kl. 15-18, mens der om torsdagen kun vil være åbent for selvbetjening til kl. 16. 

 

Biblioteksbussen

Biblioteksbussen holder sommerferie og ruller ikke ud i hele juli måned. Første køredag efter ferien er mandag den 4. august.

 

Vi ønsker alle en god sommer!