For børn

Lån en bog i pop up-biblioteket i Økolariet

Skal du og familien besøge Økolariet i sommerferien? Så kig forbi Vejle Bibliotekernes lille pop up-bibliotek i Økolariets undervandslounge – åbent hele sommeren!

Af Laura Nyhus Kirk

Økolariet

Fra lørdag den 27. juni kan du gå på opdagelse i et spændende udvalg af børnebøger om havet og havets dyr og planter i Økolariets undervandslounge. Her kan du hygge dig med en god bog, lave dit eget bogmærke – eller låne bogen med hjem i op til 30 dage, hvis du er oprettet som låner hos Vejle Bibliotekerne.

Er du interesseret i flere gode bøger til sommerens læsning, eller har du brug for hjælp til at blive oprettet som låner, så kig forbi Vejle Bibliotekerne, hvor vi står klar til at hjælpe dig.

Vi glæder os til at se dig til en sommer fyldt med sjove oplevelser, spændende historier og masser af læseglæde!

Se Økolariets aktiviteter og events i sommerferien.

Sådan låner du

Icon Description
  1. Opret dig som låner på her på hjemmesiden.
  2. Download App’en “Biblioteket” til din smartphone
  3. Login med dit Cpr-nr og din 4 cifrede pinkode
  4. Brug funktionen scan & lån på din smartphone
  5. Nu har du lånt en bog i 30 dage.

Sådan afleverer du

Icon Description

Aflever bogen på et af vores biblioteker indenfor 30 dage.

OBS: Du kan ikke aflevere dine bøger i Økolariet.