Huskunstner på byggepladsen: Et forår med finurlige fund og fine forløb
Hele foråret har Maria Viftrup lavet forskellige aktiviteter og arrangement nær det nye kulturhus Engen.
Af Thomas Lindvig Munk-Osmundsen
Fra hendes orange værksted har hun arbejdet og flere gange inviteret børn, unge og voksne ind.
Maria har besøgt byggepladsen, talt med håndværkere og fundet glemte og oversete materialer til sine forløb og eksperimenter.
Flere gange har børn og unge fra Vejle været forbi og deltaget i arrangementer. Konkret har foråret bl.a. budt på:
- Åbent værksted for borgere i marts med et mini-eksperiment i at bemærke småting
- Murstensminder - Åbent eksperiment for borgere i marts, der handlede om mursten og karameller.
Maling blev lavet af murstens-pulver, som var indsamlet af håndværkeren Martin. Sammen lavede Maria og flere andre et portræt af murstensgavlen, på et stort gardin-lærred fra det gamle bibliotek. - Små mennesker fik tegnet på store maskiner. Besøg af Sct. Norberts Børnehave i marts.
12 børnehavebørn fik lov at tegne på en stor grab, måle sig op af traktordæk og lave en småtingssamling - Åbent Værksted for borgere om ’Pressede Planter’ i april.
- Den naturoprørske Zine-klub i maj måned. Vi skabte et zine sammen og deltagerne skabte et hver. Ingen af deltagerne kendte til zines og havde aldrig lavet et før. Alle ville gerne inviteres igen næste gang.
- Forløb for Billedkunsthold fra Vejle Musik og Kulturskole hvor alle samskabte zines med udgangspunkt i natur/kultur/materialemøder på byggepladsen.
I sensommeren følger flere forløb og events, både med skoleklasser, forfatterhold and mange flere.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond.