Noget der ligner Freida McFadden
Freida McFadden har på få år indtaget en helt særlig plads i thrillerlandskabet som en af genrens mest medrivende og binge-værdige forfattere.
Af Biblioteket
Hendes romaner ligger stabilt på bestsellerlisterne, og især Hushjælpen-serien har gjort hende til et viralt fænomen med millioner af dedikerede “McFans” verden over.
Den 25. december får filmatiseringen The Housemaid dansk premiere – med Amanda Seyfried, Sydney Sweeney og Brandon Sklenar i hovedrollerne – og forventningerne er allerede høje.
Twists, tempo og upålidelige fortællere
McFadden skriver i et tempo, der får siderne til at vende sig selv, og hendes historier er kendt for uforudsigelige, dramatiske twists. Hendes hovedpersoner er sjældent helt pålidelige eller særligt sympatiske – og netop det gør læseoplevelsen underholdende og dybt afhængighedsskabende.
Måske er det ikke så mærkeligt, at hun er så god til at skrue psykologisk spænding helt op: McFadden er uddannet læge med speciale i hjerneskader, og hun bruger ofte sin faglige viden til at skabe karakterer, der gemmer på mere, end de umiddelbart viser.
Hvis du elsker McFadden, så læs videre
Hvis du allerede har slugt alt, hvad McFadden har skrevet, er der heldigvis masser af lignende læseoplevelser at kaste sig over.
Herunder finder du en liste med forfattere og titler, der deler McFaddens flair for tempo, twists og det perfekte psykologiske mindgame.