Genesis’ The lamb lies down on Broadway fylder 50
Med Rael i New York
Af Thomas Vilhelm
Den 22. november 1974 udkom Genesis’ sjette plade The Lamb Lies Down on Broadway, der fra starten blev udtænkt og realiseret som et konceptalbum fordelt over fire vinylsider med i alt 23 sange og en samlet spilletid på knap 95 minutter. The Lamb Lies Down on Broadway endte som den sidste udgivelse med forsangeren Peter Gabriel, der ønskede at løsrive sig fra gruppens kollektive proces og stod bag hovedparten af dobbeltsættets lyriske grundfortælling.
I den følger man den unge puertoricanske mand Rael og hans indre og ydre rejse i New Yorks storbylandskaber iscenesat af drømme, fantasier, splittede personlighedstræk og konkrete oplevelser. Spændingerne steg internt i bandet under arbejdet med materialet, der tog flere måneder og løbende blev indspillet i Wales ved hjælp af et mobilt studie. De lange og suitelignende kompositioner op til mere end 20 minutters varighed fra foregående albums er på The Lamb Lies Down on Broadway erstattet af kortere forløb, hvoraf den længste, In the Cage, lægger beslag på beskedne otte minutter og 14 sekunder.
Ideen med et konceptuelt gennemgående tema er allerede luftet på Genesis' debut album From Genesis to Revelation (1969), hvor den kristne skabelsesberetning fungerede som rød tråd. The Lamb…. modtog blandede anmeldelser og solgte relativt skidt sammenlignet med gruppens øvrige plader, hvilket de to udsendte singler Counting Out Time og The Carpet Crawlers heller ikke formåede at rette op hverken i England eller USA.
Eftertiden har dog set med betydelig mildere øjne på The Lamb…, der har opnået fortjent status af kult og et hovedværk indenfor progrock genren - selv signaturen her, der normalt har et anstrengt forhold til den slags ofte bombastiske udskejelser, må indrømme, at Genesis’ sekser er en smukt forløst satsning på alle planer; Peter Gabriel synger suverænt med enorm kant og karisma, mens resten af holdet med Phil Collins som rytmisk og højenergisk indpisker spiller drømmesikkert, lydhørt og uhyre opfindsomt.
Sangene har tæft og ‘ind til benet’ attitude, hvor der stadig er levnet plads til instrumentelle passager af virtuos karakter uden at forfalde til tomgang og unødig blær. Det bevises allerede med den indledende titelsang, der citerer ‘They say the neon lights are bright on Broadway. They say there's always magic in the air" fra The Drifters' hittet On Broadway. Mike Rutherfords rastløst pulserende basspil afspejler noget af den trodsige vrede, der er indlejret i historien om Rael og hans færden.
Den intense og majestætisk opbyggede In the Cage er side A’s centerpiece, mens Carpet Crawlers, en af gruppens allersmukkeste sange overhovedet, kaster tindrende glans over side B. The Colony of Slippermen, der ligeledes passerer de otte minutter, demonstrerer på side D, hvad Genesis kan i progrock regi med skæve og skiftende taktarter, snedige breaks, drama og dynamik, hvor Tony Banks er i front bag sit arsenal af keyboards.
Brian Eno bidrager med såkaldte Enossifications på In the Cage og The Grand Parade of Lifeless Packaging, der tilføjer Gabriels spændstige vokal ekstra klangfarver. Et ekko af titelsangen vender tilbage på sidste side i The Light Dies Down on Broadway, mens Raels porøse psyke er ved at koge over. Fortællingen når sikkert, men tvetydigt, i land på slutskæringen It, der efterlader hovedpersonen i ingenmandsland, selv om Gabriel senere har tilføjet, at han overlever.
Teksterne er rige på referencer; fra West Side Story, den religiøse allegori The Pilgrim's Progress og Carl Jungs teorier om det ubevidste over Alejandro Jodorowskys surrealistiske western El Topo (1971) til Lenny Bruce, Groucho Marx, Howard Hughes og Ku Klux Klan med Broadway som det geografiske udgangspunkt. Generelt går gruppen mere aggressivt til biddet på The Lamb…, om hvilken AllMusic’ Stephen Thomas Erlewine i en retroperspektiv anmeldelse fra 2011 skrev:
‘The story never makes sense, though its music is forceful, imaginative piece of work that showcases the original Genesis lineup at a peak ... it's a considerable, lasting achievement and it's little wonder that Peter Gabriel had to leave ... they had gone as far as they could go together.’ Rolling Stone betegnede albummet som ‘one of rock's more elaborate, beguiling and strangely rewarding concept albums’, hvilket de kan have ret i.
Om stemningen i bandet i 1974-75 perioden har guitaristen Steve Hackett sagt: ‘Everybody had their own agenda. Some of us were married, some of us had children, some of us were getting divorced, and we were still trying to get it together in the country.’ Genesis fulgte The Lamb… op med en turné, der strakte sig over 102 koncerter i USA og Europa. Dobbeltalbummet blev opført i sin helhed tilføjet et par sange fra bagkataloget. Gruppen tabte samlet set over 200.000 pund på turneén, hvor Gabriels teatralske indslag dominerede helheden.
‘People would steam straight past Tony, Mike, Steve and I, go straight up to Peter and say, "You're fantastic, we really enjoyed the show." It was becoming a one-man show to the audience’, lød Collins forklaring på Gabriels dominerende position. Peter Gabriel fortalte resten af bandet i november 1974, at han ville gå solo, når turnéen sluttede maj måned året efter, men at han ville hemmeligholde meldingen, indtil Genesis havde mulighed for at planlægge en fremtid uden ham.
Tony Banks i et interview fra 2007: ‘Pete was also getting too big for the group. He was being portrayed as if he was 'the man' and it really wasn't like that. It was a very difficult thing to accommodate. So it was actually a bit of a relief.’ And The Lamb still Lies Down on Broadway, idet der er annonceret en 50 års jubilæums version af den skelsættende udgivelse den 28. marts 2025.
Super de luxe pakken indeholder en remasteret udgave af det originale album, en livekoncert fra 1975, tre ikke tidligere udgivne demoer optaget under de oprindelige sessioner samt en 60-siders coffee table-bog. Hele herligheden står til godt 1.300 kr. hos iMusic og vil sikkert kunne friste svorne fans af den britiske prog-kvintet med Gabriel om bord.