Guitar, rock, jazz og fingernem ekvilibrisme

De umiddelbart meget forskellige guitarister, skotske Mark Knopfler og amerikaneren Pat Metheny, er født samme dato, men med fem års mellemrum. De har begge skrevet sange og musik til film samt kendt som stærke instrumentalister med en personlig og karakteristisk tone i hver deres genrefelter.

Den forhenværende Dire Straits frontman er døbt Mark Freuder Knopfler og født den 12. august 1949 i Glasgow. Knopfler er uddannet journalist og arbejdede som sådan for en lokalavis i flere år, før han endte som guitarist med en flydende og let identificerbar fingerspilsstil, der har skaffet ham millioner af fans verden over gennem mere end 45 år.

Jeg er ikke så entusiastisk fan nu om dage, men da jeg som 15-årig pubertetsknægt fik ørerne åbnet for Dire Straits og Knopflers udsøgte flair for roots rock, ekvilibristisk solospil, ordrig lyrik og suveræn fremførelse af de enkelte bestanddele, var sønderjyden her til gengæld solgt. Den stod på en tur i Fona på gågaden i Aabenraa, da Dire Straits’ tredje album Making Movies (1980) udkom, klart et af deres mest helstøbte sammen med den eponyme debut i 1978, Communiqué (1979), Love Over Gold (1982) og gigantsællerten Brothers in Arms (1985).

Knopfler havde gang i en lukrativ solokarriere adskillige år, før Dire Straits blev endelig opløst i midten af 90’erne, og markerede sig som komponist til en række film heriblandt Local Hero (1983), Cal (1984), The Princess Bride (1987), Wag the Dog (1997) og Altamira (2016). I 1989 dannede Mark Knopfler country rock gruppen The Notting Hillbillies, der nåede at udgive Missing, Presumed Having a Good Time (1990), før nye opgaver trak i ham.

Det er foreløbig blevet til ti rene solo udspil startende med Golden Heart (1996), Sailing to Philadelphia (2000), The Ragpicker's Dream (2002) og Shangri-La (2004) senere fulgt op af Tracker (2015), Down the Road Wherever (2018) samt One Deep River (2024), der har fået en noget blandet modtagelse. Knopfler har desuden indspillet Neck and Neck (1990) med en af sine helte, guitaristen Chet Atkins, samt All the Roadrunning (2006) og Real Live Roadrunning (2006) med Emmylou Harris.

Mark Knopfler har som producer, sessionmusiker og sangleverandør til andre spist kirsebær med nogle af de største legender og stilskabende navne i øvrigt. Han sad ind hos Bob Dylan på Slow Train Coming (1979) og producerede Infidels (1983). Som producer har Knopfler desuden arbejdet med Aztec Camera fra Skotland (Knife, 1984), Willy DeVille (Miracle, 1987), Randy Newman (Land of Dreams, 1988) og The Sailor's Revenge (2012) af Bap Kennedy.

Diskografien over solister og bands, hvor Mark Knopfler har været gæst, studiemusiker og lejlighedsvis budt ind med egne numre, er vitterlig omfattende og eklektisk. Den tæller fraset de allerede nævnte Tina Turner, Mavis Staples, Phil Lynott, Steely Dan, Van Morrison, Scott Walker, Bryan Ferry, Sting, Thin Lizzy, Joan Armatrading, Jeff Healey, Buddy Guy, The Chieftains, Kris Kristofferson, Gerry Rafferty, Rod Stewart, John Fogerty, B.B. King, Eric Clapton, Sonny Landreth, Chris Barber, David Crosby og Dion.

PAT METHENY

Pat Methenys fulde navn lyder Patrick Bruce Metheny, født den 12. august 1954 i Lee's Summit i delstaten Missouri. Guitaristen, produceren, komponisten og kapelmesteren har gjort sig indenfor, jazz, fusionsjazz, latin jazz og progressiv jazz. Metheny har indspillet et utal af plader som soloartist, med Pat Metheny Group, i duo form med keyboardspilleren Lyle Mays, i andre små og større bandkonstellationer og som samarbejdspartner med navnkundige kolleger i faget.

Han stod i spidsen for Pat Metheny Group fra 1977–2010 og har som den eneste vundet Grammyer i ti forskellige kategorier. Forældrene og bedsteforældrene var professionelle musikere og sangere, hvilket ligeledes gjaldt Pat Methenys bror Mike, der lærte ham at spille trompet. Pat Metheny blev stærkt påvirket af Miles Davis og guitaristen Wes Montgomery, der inspirerede ham til at lære samme instrument.

Metheny øvede som besat og begyndte at undervise på Berklee College of Music efter at være flyttet til Boston i starten af 70’erne, hvor vibrafonisten Gary Burton tog ham under sine vinger og hjalp karrieren i gang. Metheny debuterede med Bright Size Life på det berømte selskab ECM i 1976 efterfulgt af Watercolors (1977). Lyle Mays var med, da Pat Metheny Group indspillede deres første album for ECM i 1978.

Bandet opnåede betydelig succes på jazzlisterne med American Garage (ECM, 1979), Offramp (ECM, 1982), live albummet Travels (ECM, 1983), First Circle (ECM, 1984) og især med soundtracket til The Falcon and the Snowman (EMI, 1985), hvorfra This Is Not America med David Bowie som vokalist er det mest kendte nummer. Still Life (Talking) (1987) er udsendt af Geffen efter bruddet med ECM. Det nye selskab fulgte trop med Letter from Home (1989), The Road to You (1993), We Live Here (1995), Quartet (1996) og Imaginary Day (1997), der udkom via Warner Bros.

Speaking of Now (2002) er også en Warner lancering før skiftet til Nonesuch i 2005. Methenys række af soloalbums tæller de akustiske New Chautauqua (ECM, 1979), One Quiet Night (Warner Bros., 2003), og What's It All About (Nonesuch, 2011). Sammen med Lyle Mays udgav han As Falls Wichita, So Falls Wichita Falls (ECM, 1981) og dannede et makkerpar på I Can See Your House from Here med John Scofield udsendt på det legendariske Blue Note i 1994.

Omfanget af aktiviteter, der indbefatter Metheny i den ene eller anden rolle, kan virke temmelig uoverskuelig, men her følger nogle flere nedslagspunkter: Song X med Ornette Coleman (1986), Dream Teams sammen med Sonny Rollins (1994), Jim Hall & Pat Metheny (1999), Metheny Mehldau Quartet (2007), Quartet Live med Gary Burton (2009) og soloalbummet MoonDial fra 2024.

Min introduktion til den alsidige, eminente og særdeles venligt virkende Pat Metheny stammer fra Joni Mitchells dobbelte livealbum Shadows and Light (1980) og Herbie Hancocks Parallel Realities Live... (1993), der er krediteret som et fælles album med Pat Metheny, Jack DeJohnette og Dave Holland - hvilket hold, der musicerer på et svimlende højt og intuitivt plan, hvilket Metheny generelt har forkælet sit publikum med i snart 50 år som konstant albumproducerende navn i jazzens øverste liga.

Fotos: Sebastien Gross og Steven Rainwater, Wikipedia Media.