Oscar, Danmark - og Dagmar Overby

”Pigen med nålen”, der netop har haft premiere i biograferne, er nemlig nomineret til vinde en af de prestigefyldte, gyldne statuetter for  ”Bedste ikke-engelsksprogede film”. Filmen er instrueret af svenske Magnus von Horn, som også har skrevet manuskriptet sammen med Line Langebek. I hovedrollerne som Dagmar Overby og Karoline ses henholdvis Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne. 

Den sort/hvide film følger den unge fabriksarbejder Karoline, der kæmper for at overleve i København efter Første Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs og gravid, møder hun den karismatiske Dagmar Overby, der driver et ”undergrundsadoptionsbureau”. Filmen er således løst baseret på virkelighedens kriminalsag om Danmarks største seriemorder, Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn.

Virkelighedens Dagmar Overby 
(obs: spoiler alert!)

Filmen baserer sig på virkelighedens Dagmar Overby (1887-1929), der i årene efter 1. verdenskrig mod betaling hjalp ulykkelige kvinder, der var kommet i endnu mere ulykkelige omstændigheder, med at bortadoptere deres nyfødte spædbørn til velhavende, velansete familier, hvor de ville få en sund og god fremtid. Men i virkeligheden slog hun dem ihjel og brændte dem i lejlighedens kakkelovn!. 

Men filmens egentlige hovedperson er fabriksarbejderen Karoline, som løst er baseret på en anden virkelig person, nemlig Caroline (med "C") Kirstine Sophie Aagesen. Både i filmen og i virkeligheden afleverede Caroline sin nyfødte til Dagmar Overby, men hun betalte ikke, som amme, med dyrebar mælk, og gengæld fortrød hun allerede dagen efter, og vendte tilbage til Dagmar Overbys for at se til sit barn. Da Dagmar Overby blev ved med at komme med undskyldninger og forklaringer, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre, fattede Karoline mistanke og alarmerede politiet. Derefter blev barnets lig fundet i kakkelovnen, og sagen rullede, først ved byretten, senere i Østre Landsret.

Der er altså væsentlig forskel på Karolines rolle i filmens og virkelighedens verden. I den ene er hun medskyldig, i den anden er hun offer, men også nøglen til afsløringen af Danmarkshistoriens største seriemorder.

Alle gode gange fire Oscars

Fire gange tidligere har Danmark nemlig vundet en Oscar for ”Bedste ikke-engelsksprogede film”, en kategori, der første gang blev brugt i 1947. Første gang var i 1988, hvor vinderen var Gabriel Axels filmatisering af Karen Blixens novelle, ”Babettes Gæstebud” (1958). Året efter, i 1989, gik prisen til en dansk filmatiseret klassiker, nemlig Bille Augusts filmudgave af Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren” (1906–10). 

Herefter skulle der gå mere end 20 år, før prisen igen kom på danske hænder; denne gang for Susanne Biers ”Hævnen”. Senest har Thomas Vinterberg i 2021 sikret en dansk Oscar for filmen ”Druk”. 

Med fire Oscars ligger Danmark sammen med Spanien på en delt fjerdeplads på listen over lande, der har vundet ”Bedste ikke-engelsksprogede film” flest gange. I top ligger Italien med 14 film, Frankrig med 12 film og Japan med fem.

Ikke kun spillefilm

Men det er ikke kun prisen for ”Bedste ikke-engelsksprogede film”, der i denne sammenhæng er værd at bemærke; også i kategorien ”Bedste kortfilm” kan Danmark bryste sig af flere Oscars.

I 1999 vandt instruktøren Anders Thomas Jensen ”Bedste kortfilm” med ”Valgaften”. I 2003 løb kortfilmen ”Der er en yndig mand”, instrueret af Martin Strange-Hansen med prisen. Det samme gjorde ”De nye lejere”, instrueret af Joachim Back, i 2010 og ”Helium” (2014) af Anders Walter.

I virkeligheden er listen over Oscar-vindere med dansk baggrund meget længere, end  "Bedste ikke-engelsksprogede spillefilm" og "Bedste kortfilm". Tidligere har danske filmfolk været på scenen for at modtage Oscars for bl.a. animation, interiørdekoration og sågar et par Æres-Oscars.