Pete Townshend 80 år

Det er ret imponerende, hvad Pete Townshend har nået at udrette i sit lange liv udover at være det kreative kraftcenter i The Who. Den autodidakte multiinstrumentalist tog allerede hul på solokarrieren i 1972 med ‘Who Came First’ og har frem til starten af 1990'erne udgivet en række fine titler i eget navn. Det fulde navn lyder Peter Dennis Blandford Townshend, født den 19. maj 1945 i Chiswick i England. 

På listen af soloalbums finder man blandt andet ‘Empty Glass’ (1980), ‘All The Best Cowboys Have Chinese Eyes’ (1982) og min personlige favorit ‘White City: A Novel’ (1985). Townshend har ikke ladet høre fra sig solo siden konceptalbummet ‘Psychoderelict’ (1993), men i 90’erne og 00’erne er det blevet til flere liveplader herunder genudgivelser med hans forrygende bigband lignende set up fra midten af 80'erne, Deep End, tilføjet hornsektion, korsangere og slagtøj samt Pink Floyd guitaristen David Gilmour, der er nær ven af Townshend. 

Som sideman for andre har han live og i studiet spillet med The Rolling Stones, David Bowie, Mick Jagger, Elton John, Paul McCartney, David Gilmour, Ramones plus nogle stykker til. Townshend producerede desuden excentriske Arthur Browns kæmpehit ‘Fire’ og blev involveret i tilblivelsen af Browns debutalbum i 1968. Ud over guitaren, hvor de heftige riffs og kraftfulde power akkorder ofte slås an med præcise møllevinge slag hen over strengene, håndterer Townshend keyboards, banjo, akkordion, harmonika, ukulele, mandolin, violin, bas og trommer. 

Disse instrumenter er taget i brug under indspilningerne af egne projekter og utallige demoer med sange tiltænkt The Who. Pete Townshend har status som en af rockens mest profilerede talspersoner med et skarpt intellekt og velsmurte talegaver tilsat et eksplosivt temperament, der siden The Who's grundlæggelse i 60’erne resulterede i smadrede guitarer og forstærkeranlæg, inspireret af den tyske performancekunstner Gustav Metzger, kendt for at hakke dyrbare flygler til pindebrænde i en rus af autodestruktion. 

Siden starten af 1980'erne stod den dog på mere stillesiddende arbejde som redaktør og forfatter hos et af verdens største forlag Faber & Faber. At Townshend tilmed er en glimrende skribent, kan man overbevise sig om ved at gå i gang med hans kleppert af en selvbiografi ‘Who I Am’ (2012) læst her på matriklen i originalsprog nærmest i et hug straks ved udgivelsen. 

De litterære ambitioner blev allerede søsat i slutningen af 70’erne, da Townshend etablerede sit eget forlag Eel Pie Publishing, der udgav børne- og musikbøger samt værker skrevet af hans spirituelle forbillede, den indiske guru Meher Baba, der gav inspiration til åbningsskæringen Baba O’ Riley fra 'Who’s Next' (1971). Ydermere åbnede han boghandlen Magic Bus i London opkaldt efter The Who’s 1968 hit. 

Townshend, der har ydet betydelige økonomiske bidrag til partiet Labour gennem en længere årrække, er desuden humanitært aktiv, især når det gælder børn og unges ve og vel og hjælp til rehabilitering af alkohol- og stofmisbrugere. Problemerne, de sidstnævnte grupper må kæmpe med, har han selv haft tæt inde på livet og derfor deltaget i flere omfattende afvænningsprogrammer. 

The Who’s ankermand, tildelt et hav af priser og hædersbevisninger, bekendtgjorde på et tidspunkt, at der ud over de musikalske aktiviteter ligeledes skulle være en ny roman på bedding sammen med en opera og et ambitiøst installationskunstværk. Den annoncerede roman, ‘The Age of Anxiety’, udkom i 2019, mens operaen og kunstværket indtil videre lader vente på sig. 

The Who fans fik stillet sulten efter nyt materiale, da ‘WHO’ ramte markedet i starten af december 2019 ovenpå 13 års ventetid siden udsendelsen af den noget ujævne 'Endless Wire' (2006). Bandet tog samme år på landevejen udvidet med korsangere og symfoniorkester, der gav en hånd med i 50 års jubilæumsopførelsen af ‘Tommy’. 

Fra 2003 og flere år frem kom Townshend i politiet og mediernes uønskede søgelys for at have købt sig adgang til et website med børneporno. Townshend forklarede, at hans søgen på nettet skyldtes research til brug for en kampagne mod seksuel misbrug af børn. I sin selvbiografi tilføjede Townshend, at billedmaterialet ydermere skulle anvendes i et forsøg på at dokumentere britiske bankers involvering i hvidvaskning af store summer, som diverse pædofiliringe angiveligt har tjent på udbredelsen af illegal børneporno. 

Ifølge en længere artikel i det engelske PC Pro Magazine fandt politiet imidlertid ikke noget direkte inkriminerende på Townshends computer, der klarede frisag og slap for yderligere tiltale. The Who makkeren Roger Daltrey bedyrede offentligt Pete Townshends uskyld i den penible sag, efter nyhederne ramte de trykte og elektroniske kanaler og satte gang i heftige diskussioner for og imod hans person. 

Pete Townshend er en højt profileret sangskriver og stilskabende guitarist, der i det meste af tilværelsen har befundet sig i orkanens øje på det personlige og professionelle plan. Heller ikke de kunstneriske og konceptuelle ambitioner har det skortet på hos Townshend, som har haft travlt med sit gamle orkester i 2020'erne. Under overskriften The Who Hits Back turnerede han og Daltrey samt medbragt forstærkning verden rundt i 16 måneder fra april 2022 til august 2023. 

Endnu en tur i manegen med The Who er annonceret som The Song Is Over: The North American Farewell Tour, der efter planen afvikles med 16 koncerter august-september 2025. Pete Townshend, der i 1965 bekendtgjorde 'Hope I die, before I Get Old’ i My Generation, udtaler i en presseskrivelse offentliggjort på The Who's hjemmeside den 8. maj 2025: 

'Well, all good things must come to an end. It is a poignant time. For me, playing to American audiences and those in Canada has always been incredible. The warmth and engagement of those audiences began back in 1967 with hippies smoking dope, sitting on their blankets and listening deeply and intensely. Music was everywhere. We all felt equal. Today, Roger and I still carry the banner for the late Keith Moon and John Entwistle and of course, all of our longtime Who fans. 

I must say that although the road has not always been enjoyable for me, it is usually easy: the best job I could ever have had. I keep coming back. Every time I do, I meet new fans and feel new energy. Roger and I are in a good place, despite our age, eager to throw our weight behind this fond farewell to all our faithful fans, and hopefully to new ones who might jump in to see what they have been missing for the last 57 years. This tour will be about fond memories, love and laughter. Make sure you join in.’