Du danser og ler, så det gør ondt

Som med den forrige  ’Blød lykke’ (1974) valgte Sebastian Peter Thorup som co.-producer på ’Gøgleren, Anton og de andre’, hvilket resulterede i et ganske helstøbt album, der pendler mellem det akustiske og mere elektriske udtryk. Sebastians femte udgivelse og første hos det daværende CBS blev lanceret i oktober 1975 hjulpet på vej af singlerne ‘Farvel (Nu er du helt din egen)’/ ‘Trunte og Tromle’ og ‘Gøgleren’/‘Evas sang’. 

Sædvanen tro er Sebastian melodisk stærkt kørende og trækker en trumf allerede i åbningsnummeret ’Gøgleren’, en af de mest slidstærke sange fra klassikerkataloget. I ‘Gøgleren’ bliver der danset og leet, så det gør ondt, men albummet når dog stemningsmæssigt, lyrisk og musikalsk vidt omkring og strejfer det politiske med skarpe kanter i ’Alle mod alle’ og særligt i ’Balladen om Anton’.

I førstnævnte er der rift om pladserne for at slippe levende fra luksuslineren under kampen alle mod alle, der gør sig gældende, når velfærdsgoderne og arbejdspladserne skal fordeles. Solidaritet eller solosejlads? I skæbnefortællingen om Anton går Sebastian yderligere til politisk bekendelse: Anton ender som desperado og forbryder efter et mislykket liv, mens andre har travlt med at diskutere ideologier og Marx. En syngende lussing til Danmark anno 1975.

Mindre vellykket er Sebastians danske versionering af Dylans ‘It´s All Over Now, ’Baby Blue’, der blev til ‘Så er det forbi, baby blue’, men  noget stakåndet udført med diverse skift i tempo og taktarter. Der er ro på, poetisk lune og underfundighed at finde i ’La Dolce Vita’, der senere blev genindspillet i en længere udgave beregnet for ’Stjerner til støv’ i 1981.

‘Gøgleren, Anton og de andre’ er flot besat på musikersiden som altid  hos Sebastian. Blandt de medvirkende finder man sikre kort som trommeslagerne Alex Riel og Ken Gudman, Bo Stief (bas) og Sebastians senere producer Nils Henriksen, der på kompetent vis varetog forskellige guitartroller. Derudover bidrog bl.a. Paul Banks (guitar), Gert Rostock (bas), Peder Kragerup (keyboards) og en ung korsanger ved navn Sanne Salomonsen til helheden. 

På ‘Alle mod alle’ er der damp under den funky horn trio, der udgøres af Allan Botchinsky (trompet), Niels Harrit (tenorsaxofon) og  Vincent Nielsson (trombone). På korsiden får Salomonsen desuden assistance af Jannie Høeg og Titika. 

Samlet set et umanerlig habilt hold med rødder i blues, rock og jazz. Albummet er optaget og mixet i det hedengangne Rosenberg studiet med Freddy Hansson som tekniker. Godt og vel et år senere fulgte Sebastian med, da Hansson etablerede Sweet Silence Studios, hvor han indspillede en suveræn stime af hovedværker i karrieren frem mod midten af 80’erne.

Det er jo straks en helt anden historie, der imidlertid intet tager fra pladen om ‘Gøgleren, Anton og de andre’, der føjer sig fornemt ind i rækken af stedsegrønne udspil i Sebastians værkfortegnelse, hvor vi i de kommende år kan se frem til at skulle jubilæumsfejre og nærstudere andre udgivelser af samme kaliber. Hos Sebastian er der nemlig rigelig med materiale velegnet til den slags foreteelser.