Retro Game Days 2024
Torsdag 17. oktober - Lørdag 19. oktober. Efterårsferie betyder retrogaming!
Af Katja Thyra Lakhotiya


Igen i år fejrer vi alle de gode gamle computerspil i hele 3 dage (torsdag, fredag og lørdag i uge 42) fra kl.10-17.️ Retro Game Days bliver afholdt i Spinderihallerne.
Der er fri entré, og vi stiller maskiner samt spil op til fri afbenyttelse.
Program
Du kan alle tre dage opleve følgende:
Maskiner: Arkademaskiner, Flippermaskiner, Gamle PC'er og Spillekonsoller
LAN Party: Doem & Quake
Spil: Commander Keen, Sims City, Spacewar, Snakepit, OSWALD, Pong m.fl.
Udstillinger: Absolute 90's, Easter Eggs og Spilhistorien
NØRDZONEN: Samlere, foreninger og andre entusiaster.
Og meget mere!
Lørdag (19. oktober)
Om lørdagen tager vi nørderiet til næste niveau og har et smækfyldt program:
Lav et Retro Game Days lysskilt (FabLab)
Tid: fra kl. 10-14
Pris: 75 kr
Info og tilmelding:
https://spinderihallerne.nemtilmeld.dk/1263/
Spil mod Politiet
Vi får besøg af Vejle Politi i løbet af lørdagen, hvor du kan udfordre dem i forskellige spil.
Danish Garrison
Om lørdagen lægger 501st Legion - Danish Garrison også vejen forbi Retro Game Days i fuldt udstyr. Danish Garrison er en Star Wars-kostumeklub, hvor kvalitet og hygge er i højsædet. Læs mere om det her.
Talks
Hvis du elsker at nørde i historien bag klassikere og gamle konsol-perler, kan du allerede nu glæde dig til vores tre spændende talks:
- Jacob Bechman Pedersen: "Pokémon: Kapseldyr - de hemmelige fortællinger"
- Troels Pleimert aka Space Quest Historian: "Vi lavede verdens værste adventurespil"
- Lars Kyed og Torben Larsen: "Sådan blev Hugo til"
De præcise tidspunkter for oplæggene annonceres senere.
Retro Game Days arrangeres af Vejle Museerne, Spinderihallerne, FabLab og Vejle Bibliotekerne og er støttet af Spar Nord Fonden.
Retro Game Days 2024
Billeder fra Retro Game Days 2023


